LAV EN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI, DER KAN EKSEKVERES
Når du hører ordet ”strategi”, taber du måske pusten ved tanken om alle de ressourcer, du skal finde for at få udarbejdet et dokument, der alligevel bare ender i skrivebordsskuffen, hvor det kan blive hjem for støv og nullermænd. Og det bebrejder vi dig ikke.
Alligevel vil vi i dette indlæg forsøge at kortlægge, hvorfor du bør overveje at få lavet en kommunikationsstrategi til din virksomhed. En kommunikationsstrategi, der kan eksekveres.
Vores tilgang til strategiarbejdet er nemlig, at du skal ende med en konkret ”manual” i hånden, der kan være med til at nå dine forretningsmål. En manual, der ikke går i glemmebogen.
Hvis du læser med i dette indlæg, hvor vi dykker ned i den eksekverbare kommunikationsstrategi, får du viden om:
- Hvad en (god) kommunikationsstrategi er
- Hvorfor du bør have en klar kommunikationsstrategi for din virksomhed
- Hvordan du laver strategien, og hvad den bør indeholde
Om du kalder det kommunikations-, marketing-, markedsføringsstrategi eller noget helt fjerde, er ikke så afgørende. Slutmålet er det samme: At skabe en fælles retning for dine indsatser, der giver mening for din virksomhed. Vi har lavet et eksempel på kommunikationsstrategi elementerne, som du skal have inkluderet.
Book et møde – og lad os tale om indsatser i din kommunikation
Book et møde med Jan eller en af de andre SIGNA-konsulenter
Hvad er en kommunikationsstrategi?
Begrebet ”strategi” bliver ofte sat på en piedestal, men for at tage det ned i øjenhøjde, så betyder det ganske enkelt bare ”fremgangsmåde” – altså at have en plan.
Når vi snakker om kommunikationsstrategier, tager vi udgangspunkt i virksomhedens idégrundlag, vision, mission, og værdier. At lægge en kommunikationsstrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og handlinger, der gør det muligt at nå jeres mål.
Kort fortalt er en kommunikationsstrategi et middel til at ramme de rigtige mennesker med de rigtige budskaber på det rigtige tidspunkt og på de rigtige platforme. Og en god kommunikationsstrategi tager udgangspunkt i, hvor virksomheden er i dag, og hvor den skal hen i fremtiden.
Hvad er den GODE kommunikationsstrategi?
Hvad gør en kommunikationsstrategi god? Hvad adskiller en god kommunikationsstrategi fra en, der ender i skuffen og aldrig bliver ført ud i livet?
Jo, først og fremmest skal en god kommunikationsstrategi være enkel og nem at handle på. Den skal lægge op til eksekvering. Og hvordan lykkes du så med det? Det kan du læse mere om i afsnittet ”Lav en handlingsplan”.
For det andet skal din strategi skære ind til benet. Det er ikke mængden af sider, men de beslutninger, du tager, der hjælper dig i fremtiden. Så lad være med at skrive flere hundrede sider!
Find ud af, hvad der er det vigtigste i forhold til, hvad jeres kommunikationsindsatser bidrager til og lav nogle pejlemærker for dette. Inddel f.eks. strategien i tidsmæssige perioder, så I hele tiden holder fokus og ikke har for mange bolde i luften på én gang.
Vi anbefaler eksempelvis altid, at man tænker storytelling ind i sin kommunikationsstrategi – for hvem kan ikke lide en god historie? Storytelling er et oplagt virkemiddel, når man skal formidle sin virksomheds kernefortælling over for sine kunder eller målgruppe.
Læs artiklen om, hvordan du skal revurdere din videostrategi
Vil du vide mere om, hvordan I kan bruge storytelling i jeres kommunikationsstrategi – eller se eksempel på kommunikationsstrategi?
Læs vores blogindlæg om de 5 nyhedskriterier
I dette populære blogindlæg sættes der fokus på vigtigheden af relevant content. Vi gennemgår de fem nyhedskriterier, som kan være med til at strukturere en historie, så den bliver interessant for din målgruppe.
Derfor bør du have en klar kommunikationsstrategi
Hvorfor bør din virksomhed overhovedet bruge tid på at udarbejde en kommunikationsstrategi?
Det bør I, fordi:
1) Den rette kommunikationsstrategi kan være et effektivt hjælpemiddel til at nå jeres forretningsmål. I vores søstervirksomhed New Way Consulting hjælper vi virksomheder med sparring og facilitering af workshops omkring udvikling af selve forretningsstrategien.
2) Kommunikationsstrategien skaber en retning og en rød tråd for de indsatser, der alle skal bidrage til at nå jeres mål. Er jeres mål f.eks. at øge virksomhedens omsætning, så spiller kommunikation og marketing en væsentlig rolle i at skabe kendskab, salg og gensalg. I stedet for at skyde med spredehagl og konstant prøve nye ting af, giver strategien overblik over, hvilke indsatser, der mest sandsynligt vil virke bedst.
3) Og så kan en kommunikationsstrategi være med til at skabe en fælles retning og forståelse internt i virksomheden, som sikrer, at alle ved, hvad der arbejdes mod og hvordan.
4) Når kommunikationsstrategien er på plads, så skal du beslutte, hvilke dele af din kommunikation, hvor brug af filmmateriale giver mening – og dette medtages i din videostrategi. Har du behov for inspiration til, hvilke former for filmtyper, som kan være relevante kan du se mere på beskrivelsen af vores filmtyper.
Læs om strategiske keywords
Hvordan bliver jeg vist i Googles søgeresultater? Hvordan bliver jeg vist i relevante søgninger? Og bruger jeg de rigtige keywords?
Vejen til toppen har mange snoede veje – SEO er nemlig en bred og kompleks markedsføringsdisciplin, som indbefatter en lang række indsatser.
Det er spørgsmål, som dette blogindlæg giver svar på.
Læs vores artikler om video marketing
YouTube vs. Facebook-annoncer: hvilken platform er bedst til videomarketing? (2024 rev)
YouTube vs. Vimeo? Fordele og ulemper (2024 rev)
Er din videostrategi på plads?
Derfor bør du bruge video ved intern kommunikation
Motion graphics, explainer og doodle – hvad er forskellen?
Hvordan bruger man ChatGPT og kunstig intelligens i marketing?
Kom i gang med din egen kommunikationsstrategi
Når du skal i gang med at lave strategien, bør du først og fremmest overveje, hvad den skal indeholde. Dan et overblik over, hvilke punkter det er vigtigt at få med. Vær realistisk og konkret, så du ikke ender med en roman på flere hundrede sider.
Der er mange opskrifter på, hvad en god kommunikationsstrategi bør indeholde, og det er kun dig, der ved, hvad der giver bedst mening for din virksomhed. Alligevel har vi her forsøgt at give dig vores bud – baseret på erfaringer med forskellige kunder – på hvad der er det vigtigste at have med i en. Resultatet er blevet disse fem overskrifter:
1. Målsætninger
Udgangspunktet for kommunikationsstrategien er virksomhedens eller afdelingens overordnede strategi. Første step i din kommunikationsstrategi er at konkretisere de målsætninger, strategien skal hjælpe med at opnå. Vi har her valgt at dele dem op i tre kategorier:
A: Overordnede forretningsmål
Først og fremmest bør I skrive jeres overordnede forretningsmål ned. Og gerne i konkrete tal. Det kan f.eks. være, at din virksomhed ønsker at øge omsætningen med 5 % over det næste år. Så er dette et forretningsmål, I bør udspecificere i konkrete delmål.
B: Delmål
Delmålene er nødvendige for at indfri virksomhedens overordnede forretningsmål og skal derfor understøtte disse. Her går vi skridtet nærmere på kommunikationsstrategien – hvordan kan denne bidrage til at opnå delmålene?
Et delmål kan f.eks. være at, for at øge omsætningen, må I først øge mængden af leads, og det gør I bl.a. gennem lead ads på sociale medier.
C: KPI’er
Hvis et delmål er at øge mængden af leads for derved at øge omsætningen, skal vi nu finde ud af, hvor mange flere leads, vi skal have på baggrund af kommunikations- og marketingindsatser for, at vi øger omsætningen. Til det bruger vi KPI’er.
KPI betyder Key Performance Indicator. Når du opstiller dine KPI’er, bør du sikre, at de er realistiske og målbare. KPI’erne kan inkludere kommunikative indsatser, som f.eks. har til formål at skabe engagement og konverteringer i målgruppen. En KPI kan f.eks. være, at trafikken til hjemmesiden skal øges med 5 % over de næste 3 måneder.
2. Lær din virksomhed, målgruppe og konkurrenter at kende
Når målsætningerne er på plads, er det tid til at lave rugbrødsarbejdet. Ved hjælp af nogle bestemte indsigter skal du nu danne vidensgrundlaget for, hvordan målsætningerne kan nås gennem kommunikation og marketing.
Vi har inddelt indsigterne i følgende tre områder:
- SWOT-analyse
- Markeds- og konkurrentindsigt
- Målgruppeanalyse
A. SWOT-analyse
For at skabe et overblik over virksomheden og dens styrker og svagheder, kan du f.eks. anvende SWOT-modellen.
SWOT-modellen bruges til at undersøge, hvor din virksomhed har sine styrker og svagheder, og ligeledes hvor der er trusler og muligheder for virksomheden.
For at udfylde SWOT-analysen bedst muligt kan du f.eks. supplere med interviews fra både interne og eksterne interessenter.
Internt kan du med fordel tage fat i en bred vifte af medarbejdere med forskellig funktion for at få det fulde billede.
Eksternt kan du f.eks. tage fat i kunder eller personer med ekspertise inden for jeres branche for at få indsigt i deres perspektiver.
B. Markeds- og konkurrentindsigt
Man siger, at man skal holde sine venner tætte, men sine fjender endnu tættere.
Derfor er det nu på tide at indhente noget viden om det marked, I befinder jer på.
Hvem er jeres konkurrenter? Konkurrenterne kan både inkludere de direkte konkurrenter, der tilbyder det samme som jer og opererer på samme marked. Men I bør også indtænke de indirekte konkurrenter, som inkluderer virksomheder, der sælger et produkt eller ydelse lignende jeres eller som indirekte kan påvirke målgruppens fravalg af jer.
Herefter skal du finde ud af, hvilke parametre I konkurrerer på. Er det f.eks. pris, kvalitet, bæredygtighed, kundeservice eller noget helt andet, som er dominerende i jeres konkurrenceforhold?
Og når nu vi taler om kommunikationsstrategi, er det selvfølgelig også nødvendigt at finde ud af, hvilke medier jeres konkurrenter er til stede på, hvor de gør det godt, hvor I kan slå dem, hvordan I kan differentiere jer fra dem, og hvordan I kan blive inspireret af dem.
>> FÅ LAVET EN PERFORMANCEANALYSE I FORHOLD TIL DINE KONKURRENTER
“63 % af virksomhederne bruger personaer i deres markedsføring.”
Kilde: Stephen Zoeller
Målgruppeanalyse
Det er svært, ja nærmest umuligt, at kommunikere med folk, du ikke aner hvem er. I hvert fald hvis kommunikationen skal have en effekt. Når du ikke kender folk, kan det tage tid at afkode, hvordan du bør kommunikere med dem. Der kan være mange hindringer for, at kommunikation ikke lykkes efter intentionen.
Derfor er næste step i strategien at foretage en målgruppeanalyse, hvor du bliver mere konkret. Find ud af, hvem jeres målgruppe virkelig er.
Relevante informationer her inkluderer målgruppens demografi såsom, hvor gamle de er, hvor de bor, hvilken uddannelse de har, og hvad de arbejder med. Dette kan tegne det første billede af, hvem du snakker til.
Men det stopper ikke her.
Informationer om deres adfærd, motivation og vaner er alle vigtige. Med viden om målgruppens adfærd finder du ud af, hvad de interesserer sig for, hvad deres holdninger er, og hvordan de agerer i forskellige situationer. Herunder bør du inkludere informationer om deres medievaner. Hvilke medier/platforme bruger målgruppen, og hvordan? Og der er mange flere ting, du kan dykke ned i, hvis det er relevant for netop din virksomhed.
Men hvordan får du så fat på al den information?
Det er der forskellige værktøjer til såsom spørgeskemaer, vox pops, observationer, og selv kan vi anbefale interviews. På baggrund af de informationer, du indsamler, er næste step at udarbejde, hvad vi kalder for personaer.
Få flere råd til, hvordan du kan opbygge dine personaer her.
Det lyder måske som en ordentlig omgang at skulle igennem. Ikke desto mindre er denne viden nødvendig. Jo mere, du ved om målgruppen og dem som individer, jo mere kan du præcisere og målrette kommunikationen.
Vil du vide mere om, hvordan I kan lære jeres virksomhed, målgruppe og konkurrenter at kende?
Hvad er en persona, og hvordan bruger du den?
Sørg for, at du formidler dine budskaber til dem, der rent faktisk repræsenterer din målgruppe. Brug ”personaer” til at blive skarpere på, hvem det egentlig er, du kommunikerer til.
I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på, hvad personaer er, og hvordan du kan bruge dem i arbejdet med din målgruppeanalyse.
Læs med i dette populære blogindlæg!
3. Tone of Voice guide
Når du har lært din virksomhed og din målgruppe at kende, er det tid til at finde ud af, hvordan du skal kommunikere. Her anbefaler jeg at udarbejde en Tone of Voice-guide, der kan skabe en fælles retning for, hvordan I snakker/skriver til jeres målgruppe på forskellige platforme og i forskellige sammenhænge.
4. Valg af kommunikationskanaler
Hvad skal siges til hvem, hvordan skal det siges, og hvor skal det siges? Med udgangspunkt i de definerede målsætninger, målgrupper og de resterende indsigter, du nu besidder, er det tid til at finde ud af, hvilke kanaler din virksomhed skal bruge og hvordan (hvordan afdækker du også lidt vha. Tone of Voice guiden).
Formålet er at finde frem til, hvor og hvordan I rammer hver målgruppe mest effektivt for at opnå den ønskede virkning. Alt efter, hvem jeres målgruppe og konkurrenter er, og hvad jeres budget er, vil der være kommunikationskanaler, der er mere relevante for jer at bruge end andre. Så i stedet for at satse bredt og skyde med spredehagl, skal du nu vælge lige præcis de indsatser, du vurderer, giver de bedste resultater for din virksomhed. Derfor handler det både om til- og fravalg.
Nu kommer den svære opgave. Måske virker det som et stort stykke arbejde at indsamle indsigter, lave personas, opsætte mål osv. Men den største udfordring for mange virksomheder er at gøre kommunikationsstrategien eksekverbar og nem at føre ud i livet. For det er altså først, når alt dit hårde arbejde bliver til ført ud i livet, at det betaler sig.
5. Lav en handlingsplan
Sidste punkt i strategien er derfor en handlingsplan. Handlingsplanen er afgørende for at skabe en succesfuld kommunikationsstrategi, da den bygger bro mellem det strategiske og operationelle niveau i virksomheden. Handlingsplanen skal bruges til at give et overblik og en konkret plan for, hvad der skal gøres fremadrettet.
Noter hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, hvordan det skal gøres, hvor det skal gøres, hvem, der skal gøre det, og hvor mange penge, der skal bruges.
Handlingsplanen bør særligt dække over de opgaver, der forudsætter, at I kan komme i gang med at føre strategien ud i livet. Og derefter skal I selvfølgelig løbende eksekvere på indsatserne.
Integrér film i din kunderejse
Vi ved, at brugen af film holder besøgende længere på din side og at det konverterer bedre.
For i sidste ende drejer det sig ofte om at konvertere en købeparat kunde til et salg. Og der er mange steder i kundens rejse frem mod købet, hvor man nemt og enkelt kan implementere film.
Læs med i dette populære blogindlæg!
Stephan Kohlwes, Business Unit Manager og vild med stærk kommunikation
Har du brug for hjælp til en strategi for din kommunikation?
Kontakt Stephan eller en af vores andre medarbejdere på 86 12 47 00 og bliv klogere på, hvordan du kommer i gang med at lave en kommunikationsstrategi, der kan eksekveres.