Bør du investere tid og penge i at lave film til sociale medier? Dette konkrete spørgsmål tager vi fat på i dette indlæg, hvor vi kaster lys over, hvorvidt film – særligt på de sociale medier – kan gøre en forskel for din virksomhed. Med andre ord: Er det værd at bruge ressourcer på?
Det korte svar er ‘ja’. Men lad os kigge nærmere på, hvorfor vi (og mange andre) mener, at virksomheder bør bruge film som en del af deres content på sociale medier.
Film på sociale medier skaber bedre resultater
87 % af virksomheder bruger i dag video som et marketingredskab, ifølge Wyzowl.
Film kan bruges i alle marketing-sammenhænge og på stort set alle platforme. Men kigger vi specifikt på de sociale medier, er der én væsentlig grund til, at du bør bruge video: Algoritmen.
Alle sociale medier fungerer ud fra en algoritme, der på baggrund af en række mytiske kriterier afgør, hvad der er godt, og hvad der er knapt så godt indhold. (Når jeg skriver mytiske, er det fordi ingen rigtig ved, hvordan den her algoritme helt nøjagtigt fungerer.) To af de kriterier, den måler på, er engagement og rækkevidde.
Engagement dækker både over likes, kommentarer, delinger og kliks, og alle disse ting er indikatorer på, at folk kan lide det du deler. Og jo større engagement, jo større rækkevidde får du. Men for at opnå disse to ting, skal du skille dig ud fra mængden. Ja, bare det. Simpelt, ikke?
Skil dig ud med film på de sociale medier
Der sker uendeligt mange ting på de sociale medier hver dag, og derfor skal man ofte i højere grad være heldig end god for at blive set. Eller også skal man servere noget, der fanger folks interesse. Og det gør farver og bevægelse f.eks.
For ca. 5 år siden var det vigtigste tip at huske billeder til dine opslag på Facebook og LinkedIn. Før i tiden kunne man sagtens slippe af sted med at dele et Some opslag, der kun bestod af tekst. Men i takt med, at vores medieforbrug generelt er steget og et medie som bl.a. Instagram har vundet frem, er det visuelle element blevet vigtigere og vigtigere. Så i dag er der stort set ingen, der glemmer billedet. Alle vil hellere have en SoMe video.
Men hvad så nu? Hvis alle bruger tekst og billeder, hvordan kommer du så til at skille dig ud?
Det gør du med film til sociale medier.
En god tekst og et flot billede kan stadig være rigtig fornuftigt indhold i dine opslag og annoncer. Men kombinerer du det med So-me video, så er dine chancer for at få opmærksomhed, engagement og større rækkevidde noget bedre.
Din målgruppe foretrækker film til sociale medier
Og hvorfor så det? Hvorfor er film så fantastiske?
Først og fremmest er det ifølge Wyzowl 68 % af os forbrugere, der foretrækker at lære om et nyt produkt eller service gennem en kort film.
Derudover peger Social Media Week på, at 95 % mener, at de husker et budskab bedre, hvis det bliver serveret gennem video.
Alt peger altså på, at din målgruppe foretrækker at se SoMe video på dine SoMe opslag fremfor at læse tekst. Dermed ikke sagt, at du skal undvære tekst, men film er fantastisk til at skabe den første opmærksomhed og nysgerrighed, der får folk til at blive hængende og vil have mere. Film formidler dine historier på en måde, som alle kan forholde sig til.
Eksempler på resultater fra film til sociale medier
Det er jo nemt for mig at sidde her og sige, at du bare skal bruge flere ressourcer på film til dine sociale medier. Men skaber det overhovedet resultater?
KOMPAN, der producerer legepladser og udendørs fitnessudstyr, producerer ca. 100 korte film om året, som de bl.a. bruger på deres sociale medier. Og her bliver hver film set ca. 50.000 gange. Det har bl.a. været med til at øge deres brand awareness og speede deres salgsproces op. Og ja, her er tale om en B2B-virksomhed.
Også B2B-virksomheden, H+H, der laver porebeton, har mærket investeringen i film på deres sociale medier betale sig. De har med en kontinuerlig social medie-indsats opnået 300.000 videovisninger, 1200 nye følgere på Facebook og over 200% øget engagement på Facebook og LinkedIn – på kun 3 måneder.
Hvad skal du fortælle i dine film?
Er film til sociale medier ikke bare noget, kæledyrsejere har opfundet for at vise ligegyldige SoMe videoer af deres søde katte?
Mange køber ind på ideen om film til sociale medier, men er i tvivl om, hvad de skal fortælle. Og det forstår vi godt. Men i virkeligheden kan du fortælle stort set alt, så længe du gør det kort (gerne på 20-40 sekunder).
Eksempler på historier, du kan fortælle i din So-Me video inkluderer:
- Nedklip af produktdemonstrationer (hvor du så f.eks. linker videre til en fuld version)
- Events og arrangementer
- Employer branding og jobopslag – hvorfor skal man arbejde hos dig
- Medarbejderfilm – kulturen og virksomhedens værdier
- Testimonials (altså kunder, der giver en kort udtalelse om dig)
- Personlig branding
- Videndeling – stil dig op foran kameraet og giv et par gode, personlige tips til dine følgere
- Showcases (særligt godt til annoncering)
Kom i gang med at lave film til sociale medier
Vi hjælper dig gerne med at komme nemt og billigt i gang med at lave film til dine sociale medier. Og vi hjælper også gerne med inputs til dine gode historier.
Hvorfor skal du overhovedet bruge sociale medier?
Denne overskrift kunne dække et helt blogindlæg, ja måske endda en hel e-bog, i sig selv. Men for at gøre en lang historie kort, så er sociale medier vigtige, fordi du kan bruge dem alle steder i din salgstragt, og du kan ramme en enorm mængde mennesker.
Sociale medier kan både bruges til at skabe brand awareness, trafik til din hjemmeside, leads, salg, engagement og kundepleje. Selvfølgelig ikke det hele på en gang, men bruger du dem strategisk ift. dine kunders rejse, så kan du komme hele vejen rundt med sociale medier. Du bør også kigge på vores artikel om opbygning af en videostrategi.
Derudover har de sociale medier en enorm brugerskare. Så hvis du lærer at målrette dit indhold og film til sociale medier rigtigt, er der et enormt potentiale for at ramme din målgruppe her.
Og nu sidder du måske og tænker ”jamen jeg har en B2B virksomhed, så film til sociale medier kan da umuligt være relevante for mig”. Forkert.
Flere og flere B2B virksomheder opnår succes med sociale medier. Det handler bare om at finde det rette medie, den rette vinkel og den rette timing. Og husk så, at sociale medier ikke kun handler om organiske opslag – mulighederne for målrettet annoncering er næsten endnu vigtigere at tænke med i din tilgang.
Vidste du, at 58 % af forbrugere besøger en virksomheds sociale medier, før de besøger deres hjemmeside? (Animoto)
Er du stadig ikke overbevist om, at sociale medier giver mening for din virksomhed, vil jeg gerne udfordre dig på den holdning. Ring til mig eller en af mine kollegaer for en uforpligtende samtale om, hvordan din virksomhed kan fortælle gode historier på de sociale medier.
Jan Tanderup
Strategic advisor