Video marketing har enorm effekt for KOMPAN
Over 100 film til online og sociale medier har gjort det muligt for KOMPAN at nå ud til et langt bredere publikum end med deres trykte medier
50.000 videovisninger giver rækkevidde i millionklassen
KOMPAN fra Odense leverer hver måned 1000 nye legepladser og udendørs fitness sites rundt om i verden. Hver uge lancerer KOMPAN en ny video med glade børn, fitness udøvere og kunder på Facebook, LinkedIn, Instagram, hjemmesider og andre online medier. Gennemslagskraften er enorm. Hver video får typisk omkring 50.000 visninger, så KOMPAN når ud til millioner af potentielle kunder hvert år med video.
”Det er mere, end vi kunne nå med nogen andre medier. Det er stort set, hvad vi trykker af kataloger om året, som vi kan nå ud til om ugen med en video post. Effekten har været enormt stor, og vi har været rigtigt positivt overrasket,” fortæller Thomas Bøtker Mortensen, tidligere Global Marketing Director, KOMPAN Group.
KOMPAN kan slet ikke få nok af video
SIGNA begyndte samarbejdet med KOMPAN om produktion af film i sommeren 2018. Siden da har SIGNA været på optagelser i USA, Canada, Australien, Singapore, Frankrig, England, Tyskland, Sverige, Polen, Tjekkiet og Danmark. Der er planlagt ture til Finland, Irland, Norge og genbesøg i Tyskland og England. KOMPAN kan nemlig ikke få nok.
”Film vil være en rigtig vigtig del af vores markedsføring. Et halvt år inde i at bruge filmene må vi jo sige, at vi er i fuld gang med at producere nye film, og at vi udvider repertoiret for hvilke typer af film, vi gerne vil lave. Hvor vi startede med at lave en masse kundehistorier, så laver vi stadig kundehistorier, men nu er vi også i gang med video om produkter, produktlinjer, løsninger, og hvordan vi arbejder,” siger Thomas Bøtker Mortensen.
SIGNA står for at optage, storyboarde og redigere filmene. Som for eksempel denne film fra Covington i USA:
Alle de mange rejser afspejler KOMPANs internationale status og det er da også vigtigt for dem, at de kan bruge filmene over hele verden i deres video marketing. Derfor versioneres alle filmene til tysk, fransk, britisk og amerikansk, så KOMPAN kan bruge dem globalt – med et lokalt islæt. Den lokale sprogforståelse kan nemlig være essentiel, når budskabet skal ramme plet.
I dag har efterhånden samlet over 10.000 videoklip og hundredvis af interviews fra hele verden i kartoteket. Så når samarbejdet leder til nye idéer og filmtyper, er det let at finde klip og idéer frem fra kartoteket eller smutte ud og filme det, der mangler. Dermed er det muligt at producere nye film om for eksempel produktlinjer med et overvældende billedmateriale. Tag eksempelvis denne video om outdoor fitness:
Resultaterne taler for sig selv
Hos SIGNA glæder vi os over at være både producent og sparringspartner for en global virksomhed, der har som målsætning at skabe gladere og sundere samfund. Og resultaterne taler for sig selv.
Film produceret
Videovisninger pr opslag
Lande besøgt under optagelse
Skal vi tage en snak?
Vil du også nå ud til en bredere skare af potentielle kunder? Så tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med film, der rammer din målgruppe.