Vælg en side

Content Curation er en nyere tendens, hvor man lader sig inspirere af eksisterende indhold. Ved at omskrive, tilføje og give nye vinker til indholdet, skabes nyt indhold som kan inspirere brugere og målgrupper.

Du kender måske udtrykket ”Work smarter, not harder”.

For nogle er det en livsfilosofi.

For andre lyder det som en dårlig undskyldning for at være doven.

Uanset hvad du synes, er udtrykket værd at tænke over, når du arbejder med content. Her er det nemlig også sådan, at en mere omfattende arbejdsproces ikke nødvendigvis skaber et bedre resultat. Derfor kan det være en smart løsning at indsamle og udvælge det gode content, der allerede findes online, som supplement til det du selv producerer.

Den strategi kaldes content curation.

Så… hvad pokker er content curation?

Det kommer vi til nu.

Ordet curator, på dansk kurator, kommer af det latinske cura, som betyder at varetage. Det har traditionelt være forbundet med kulturelle institutioner, som museer, gallerier og biblioteker, hvor en kurator er personen, der varetager det kulturelle indhold og ikke mindst udvælger det.

I løbet af de seneste år har kuratorkonceptet vundet indpas i marketingverdenen i takt med at det er blevet sværere at producere nyt originalt indhold.

Det er ikke fordi, alle os, der arbejder med content creation, er blevet dovne eller uopfindsomme. Tværtimod. Den dybe content-tallerken er simpelthen bare blevet opfundet så mange gange, at det ikke er realistisk at fortsætte med at gøre det på daglig basis, uanset hvor hårdt du arbejder.

SEO + content marketing skaber trafik

En content curator mixer som en DJ

Men er det ikke snyd at bruge andres indhold på sine egne kanaler?

Mange ser skævt til content curation, fordi content marketing i høj grad er bygget op om originalitet. Her kan man drage en parallel til musikkens verden – vi content creators er jo alligevel en slags kreative rockstjerner.

Alle musikere vil gerne udgive originalt musik. Det kræver – for de fleste – ret lang tid at producere. Og der kan nemt gå flere år mellem udgivelserne. I mellemtiden holder mange kunstnere sine fans tilfredsstillede ved fx at lave cover-versioner af sange, der inspirerer dem, mens andre laver playlister eller sammensætter DJ-sets med deres favoritnumre fra andre artister.

Content curation fungerer lidt på samme måde. Du udgiver stadig dit eget originale content, men samtidig bruger du andres indhold som en supplerende “playliste” mellem dine egne “albums.”

Banner SIGNA360 - content marketing

Brug content curation til at etablere dig som ekspert

Når en musiker laver et cover, et DJ-set eller en playliste, agerer de kuratorer i et tætpakket medielandskab og hjælper deres lyttere med at vælge.

Det er den samme service du får, når du tager på museum. Her er der nogen, der har brugt tid og evner på at udvælge og sammensætte kunsten, så du ikke selv skal opsøge samtlige værker på jorden og prøve at hitte ud af en meningsfuld sammenhæng.

Den samme funktion har en content curator – han eller hun udvælger det bedste indhold, sætter det i system og skaber sammenhæng, så det bliver så nemt og overskueligt for modtagerne som muligt.

At hjælpe med at skære den enorme informationsstrøm, vi oplever online, op i gode og mundrette portioner, er en værdsat service uanset hvilken branche, du arbejder i. En service, som kan hjælpe med at etablere dig som ekspert på et område, fordi du viser overblik og indsigt ved at udvælge det rigtige indhold. Det kan også hjælpe dig med at skaffe flere følgere og trafik til dine platforme, fordi du serverer gode portionsanretninger af relevant viden i en verden præget af informationsoverload.

Så hvis du ved, hvad der rører sig inden for dit felt, men du samtidig har lidt svært ved at genopfinde den dybe content-tallerken hver eneste dag, skal du måske overveje at mixe lidt take away ind og bake off i den menu, du serverer. Det er der ingen, der får galt i halsen, så længe du husker at kreditere og følge de gældende regler om ophavsrettigheder.

Loven om ophavsret kan du finde lige HER

Curata har lavet den en tjekliste, som kan bruge til at gøre processen med content curation lidt lettere. Den kan du finde lige HER

Hvorfor er content marketing vigtigt? Få svaret HER

God kommunikation og kommunikationsstrategi
Ruth | SIGNAfilm

”Vil du gerne vide mere om mulighederne med content curation? Eller har du brug for hjælp til at producere noget killer-content, som andre vil elske at dele? Så tag fat i mig.”

Fie Dierichen
Content marketing specialist
Mail: 
fie@signafilm.dk
Telefon: +45 22 59 03 20