Vælg en side

Den gyldne vej til online succes er at kende din målgruppe og modtageren af dine budskaber. Hvis du ikke gør det, risikerer du at spilde dine kostbare ressourcer. For at skabe de bedste forudsætninger for dine kommunikations- og marketingindsatser, bør du have indsigt i dine modtageres udfordringer, behov, interesser og adfærd. Har du disse indsigter, slipper du for hele tiden at skulle afprøve dine budskaber på tværs af medier og målgrupper uden at få nogle resultater. I stedet kan du øge dine chancer for at ramme rigtigt i første omgang ved at lave en målgruppeanalyse.

I dette indlæg giver vi dig svar på, hvorfor du bør lave målgruppeanalyser, hvad vi mener, de bør indeholde, samt hvordan du bedst griber dem an. Så hvis du oplever udfordringer med at ramme de rigtige personer med de rigtige budskaber, så læs med her.

Hvorfor lave målgruppeanalyser?

Skyder du med spredehagl? Da online markedsføring havde sin spæde start, var spredehagl det eneste og bedste våben for virksomhederne, når de skulle ud med budskaber til deres potentielle målgrupper. I dag er spredehaglene sådan cirka lige så outdatede som lanser og stenslynger. Skyder du med spredehagl i din kommunikation, er dine chancer for at ramme plet meget små. I stedet bør du ved hjælp af en analyse af din målgruppe finde ud af, hvilket våben der skal erstatte spredehaglene.

Ram dine modtagere med strategi frem for spredehagl

Vi er mange, der har fået øjnene op for, hvor effektiv online markedsføring kan være. Vi skriver ’kan’, fordi der på den online slagmark nu har meldt sig så mange krigere, at der er visse forudsætninger, du skal have styr på, for at kunne vinde slaget.

En af de forudsætninger er din målgruppeanalyse. Med hovedet på blokken tør vi godt sige, at målgruppeindsigt er Alfa og Omega for, om du får foden indenfor. Med den kan du afdække dit egentlige kundepotentiale og forstå segmenternes behov, adfærd og interesser. Herudfra kan du skabe indhold, som rammer din modtager lige på sigtekornet – og det er derfor, du bør lave en målgruppeanalyse. Så undgår du spildte ressourcer på gætteri og spredehagl.

Øg dit kendskab - få en målrettet online strategi

Hvad indeholder en målgruppeanalyse?

En grundig analyse af din målgruppe er dit stærkeste våben i kampens hede, og det er dén forudsætning, der gør, at du vil overhale dine konkurrenter indenom. Den skaber den indsigt, som er forudsætningen for at skabe gennemslagskraft. Men hvad skal der til for at lave gode målgruppeanalyser, og hvilke parametre skal du tage hensyn til, for at finde frem til de rette modtagere?

Der er fire områder, som du bør sætte dig grundigt ind i. De fire områder danner rammen for analysearbejdet, som ender ud i en nøje beskrevet personprofil, der repræsenterer gennemsnittet.

Analysens fire områder

Du får nu nøglen til skrinet – vores bud på den ideelle kampplan. Serveret på et sølvfad, og opdelt i små hapsere, som du nemt kan fordøje.

1. Demografisk viden

Når du skal lære din målgruppe bedre at kende, er der en række variabler, du kan benytte til at danne det første billede af personerne. Disse dækker blandt andet over geografi, køn, alder, jobstilling og lignende.

2. Adfærd

Ovenstående er sjældent nok til at blive helt skarp på, hvordan du skal kommunikere til og med modtagerne. Tag derfor analysen skridtet videre og find ud af, hvordan den typiske adfærd hos din formodede målgruppe ser ud. Afdæk deres medievaner, interesser, aktivitetsniveau og engagement på tværs af kanaler. Med andre ord: Find ud af, hvilke medier de bruger til hvad, og hvad de finder interessant at læse/høre/se om. Det vil give dig viden om, hvor og med hvilke budskaber du kan ramme modtagerne.

3. Markedstendenser

Lav gerne en hurtig analyse af din branche. Er der nogle nuværende eller kommende faktorer, som giver anledning til nye tendenser?

Tendenser som kan gøre, at din målgruppe kan påvirkes eller ændre sig? Det kan dog være faktorer, du ikke kan styre såsom lovmæssige ændringer, inflation eller noget helt tredje.

Alligevel kan det være en god idé at være omstillingsparat.

4. Unique Selling Points

På hvilke områder skiller du dig ud fra konkurrenterne, og hvad bør du slå dig på for at tilegne dig en plads i modtagernes bevidsthed?

Først og fremmest bør du finde frem til din virksomheds guldårer, så du har det rette udgangspunkt til at forstå, for hvem dit produkt og din kommunikation kan have interesse. Til sidst skal du altså finde din virksomheds Unique Selling Points, som er de ting, der kan afgøre, at din målgruppe vælger dig frem for din konkurrent.

En målgruppeanalyse skaber gennemslagskraft 1

Hjælp til at indsamle data

Om du er garvet datanørd eller novice, så slipper du selvfølgelig ikke uden om at skulle lave dit eget detektivarbejde på områder som adfærd, vaner og interesser hos modtagerne. Her kan du bruge disse tre simple metoder:

Brug dit netværk til at forstå den potentielle målgruppes behov. Hvem ville respondere på dit produkt, og hvordan kan du bruge tilbagemeldingerne konstruktivt?

Analyser jeres nuværende data til at finde jeres primære målgruppe. I kan se på den trafik, I allerede har haft til jeres hjemmeside. Hvem responderer godt, hvem foretager handlinger og på hvilke sider? Hvilke medier har ledt dem til jeres hjemmeside og hvilke enheder surfer de fra? Brug denne indsigt, kombineret med research på gruppens interesser, og du har et glimrende grundlag for en købeklar målgruppe.

Afdæk din ønskede målgruppes adfærd igennem kundeinterviews og desk-research. Desk-research sker gennem online overvågning. Hvilke budskaber og emner fanger interessen? Brug resultaterne fra dine eksisterende medier eller interviews til at få en idé om, hvilke medier du skal give et skud.

MidBanner - Persona

Personaer

Når du er så langt, er det tid til at flette alle oplysningerne sammen og skabe din virksomheds personaer. Personaer er fiktive personbeskrivelser af din målgruppe, som du konstruerer ud fra al den viden, du har fået om dem. Personaen beskriver deres demografi, online adfærd, udfordringer og behov, så I får en kollektiv forståelse for målgruppens profil. Og heri bør I overveje, hvilke USP’er der kan ramme den enkelte persona. Du kan læse mere om personaer her.

 

Har du styr på strategien?

Målgruppeanalyser er vigtige skridt mod målrettet og effektfuld kommunikation. Men måske har du brug for endnu mere retning, hvis dine indsatser virkelige skal tage fart? Vi anbefaler altid, at du strømliner alle dine indsatser med afsæt i din målgruppe, men også dine forretningsmål, dine konkurrenter og dine ressourcer. Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du derfor lave en kommunikationsstrategi. Læs mere om, hvordan du laver en kommunikationsstrategi, der er nem at føre ud i livet her.

 

God kommunikation og kommunikationsstrategi
Ruth | SIGNAfilm

”Hvis du gerne vil have en hjælpende hånd til at ramme din målgruppe eller helt overdrage opgaven til eksperterne, sidder vi klar til at tage godt imod dig. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med din målgruppeanalyse.”

Sigrid Tanderup
Content marketing specialist
Mail: 
sigrid@signafilm.dk
Telefon: +45 22 59 06 15