Vælg en side

Med en mangelfuld onboarding proces risikerer du at medarbejderne forlader virksomheden i utide

Det kan være dyrt for en virksomhed, når medarbejdere forlader jobbet inden for de første par måneder. Faktisk kan det i gennemsnit koste 12 gange deres løn. En af de primære årsager til tidlig medarbejderudskiftning er ofte en mangelfuld onboarding proces. Utroværdige informationer, svag kommunikation og begrænset træning kan føre til nedsat medarbejdertrivsel og forhøjet risiko for tidlig afskedigelse. Der mangler ganske enkelt en god forventningsafstemning!

Hvad er en onboarding proces?

Onboarding er en proces, som har til formål at integrere nye medarbejdere i virksomhedskulturen og sikre deres succes. En vellykket onboarding proces inkluderer grundig træning, velstrukturerede procedurer og tilstrækkelige ressourcer, som sikrer, at medarbejderne nemt kan tilpasse sig og yde deres bedste arbejde.

Hvad er onboarding?

Rekrutteringsprocessen er først afsluttet, når den udvalgte kandidat er startet i sit nye job og har indfundet sig på den nye arbejdsplads, hvor personen effektivt skaber værdi for virksomheden. Og der sker altså ikke, bare fordi der er en blomst, når medarbejderen starter på sin første dag.

Erfaringerne viser, at perioden fra kontraktsunderskrivelse og indtil medarbejderen har haft sine første 90 dage i jobbet er de mest afgørende i forhold til, om medarbejderen også er i virksomheden efter et år. Og det er her onboarding processen skal vise sit værd.

Høj medarbejderomsætning er desværre et af de vilkår, som et til tider overophedet jobmarked bringer med sig. For selvom jobskifter sker med jævne mellemrum, så har 25% af alle nyansatte forladt deres stilling inden det første år er gået. Og faktisk er det mere end 20% der forlader deres job inden for de første 45 dage af ansættelsen. Når en organisation mister dygtige medarbejdere, allerede inden de rigtigt er kommet i gang, så har vi et problem. (Bersin by Deloitte)

Velfungerende onboarding forløb betyder nemlig, at mere end 67% er tilbøjelige til at blive i virksomheden i mere end 3 år. Desværre er under 15% enige i, at de har været igennem et godt og veltilrettelagt onboarding proces. (Gallup)

K
L
Hvor lang tid tager det at udvikle et onboarding program?

Ved at samarbejde med SIGNAfilm om jeres onboarding proces sikrer I, at nye medarbejdere hurtigt og effektivt bliver en integreret del af jeres team.

Varigheden af den onboarding proces, som vi hjælper med at tilpasse og implementere til brug af onboarding video, varierer meget afhængigt af virksomhedens størrelse, den specifikke rolle og de individuelle behov. Herudover er der stor forskel afhængig af, hvilket niveau virksomheden er på.

Typisk varer denne proces fra 1 til 4 uger pr. fagområde. Vores tjenester omfatter udvikling og implementering af skræddersyede aktiviteter, hvor vi anvender film til alt fra træning i virksomhedsspecifikke systemer og procedurer til introduktion af virksomhedskultur og værdier.

Vores mål er at sikre, at hver ny medarbejder hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til at bidrage positivt til virksomhedens mål og trives i jeres miljø.

K
L
Hvornår starter en onboarding proces

Medarbejderens onboarding proces starter allerede på det tidspunkt, hvor kontrakten er underskrevet.

Perioden fra kontrakten er underskrevet og indtil den første dag kalder vi for preboarding. En ny medarbejder er voldsomt motiveret - og jo bedre den nye ansatte har opnået en grundlæggende forståelse af virksomhedens jobfunktioner, produkter og fagområder desto bedre.

K
L
Hvor lang tid tager det, før en medarbejder er onboardet?

Med SIGNAfilm som jeres onboardingpartner kan I forvente en skræddersyet og effektiv integrationsproces for nye medarbejdere. Den nøjagtige varighed af onboarding varierer, afhængigt af specifikke faktorer som jobbet type, kompleksiteten af opgaverne og den nye medarbejders forudgående erfaring.

Afhængig af jobbet kan en onboarding proces tage et halvt år - og i nogle jobfunktioner endnu længere.

Skab en stærk onboarding proces

Konsekvenserne af mangelfuld onboarding

Når onboarding-proceduren er mangelfuld, kan det føre til lavere medarbejdertrivsel og engagement. Det kan også øge risikoen for tidlig afskedigelse, hvilket kan have en negativ indvirkning på virksomhedens bundlinje. Udsatte områder er ofte relateret til manglende klarhed omkring forventninger, upålidelig træning og en følelse af isolation fra holdet.

Der er ikke noget værre end at starte i et nyt job, hvor man ikke føler, at man har en minimums forståelse af virksomhedens lingo, retning og visioner. Det er selvfølgelig bare hovedet på sømmet, hvis PC’en endnu ikke er kommet og der er slet ikke et skrivebord! Så er det svært at føle sig velkommen – og som man siger; ”First Impressions Last”. Sådan er det også i ansættelser.

Der er mange filmtyper som kan inkluderes i onboarding processen

Hvordan kan virksomheder forbedre onboarding-processen?

En af de vigtigste faktorer til at forbedre onboarding-proceduren er at udpege en ansvarlig person, som er dedikeret til at styre og lede processen. Det er også vigtigt at implementere formaliserede procedurer og træning, herunder en række ressourcer som f.eks. en introduktionsvideo eller en virtuel rundvisning på arbejdspladsen. Endelig kan mentorordninger eller onboarding-partnere hjælpe med at øge medarbejdertrivsel og følelsen af at være en del af teamet.

Grundlæggende skal der være et system. En samling af informationer, som løbende doseres til den nye person. Og ja, man er allermest motiveret i perioden fra underskriften er sat til den første dag på arbejde. Så hvorfor ikke bruge denne tid til at klæde den nye medarbejder godt på. Vi ser gode muligheder for at bruge både film og vores evner til historiefortælling til at gøre onboarding processen smooth og effektiv.

I perioden efter første dag på jobbet og de efterfølgende 6 måneder skal der løbende doseres yderligere og mere dybdegående informationer. Det er viden om produkter, forretningsgange og alt det andet, som sikkert er blevet nævnt under ansættelsesprocessen og den første uges introduktion, men som ingen uden en magisk klæbehjerne kan erindre. For onboarding er også et spørgsmål om at dosere i de rette mængder, så man undgår information overflow. Da det er svært at spole introugen tilbage, så er muligheden for at gense udvalgte introfilm en kæmpe hjælp.

Kom godt i gang med
employer branding!

Hos SIGNA vil vi gerne hjælpe dig godt i gang med din virksomheds employer branding-strategi. I vores e-bog, som du kan downloade gratis, finder du guides, cases og inspiration til hvordan du kan styrke din employer branding.

 

Employer branding bog - gratis download

En vellykket onboarding-proces bør prioriteres i forhold til at reducere de omkostninger, som følger med at miste medarbejdere tidligt og øge medarbejdernes trivsel og engagement. Virksomheder kan forbedre onboarding-processen ved at udpege en ansvarlig person, implementere vakuum-strukturerede procedurer og træning, og etablere mentorordninger eller onboarding-partnere. En god onboarding-proces kræver samarbejde, men når det gøres korrekt, kan det føre til langvarige, succesfulde arbejdsforhold og ikke mindst glade medarbejdere.

Jens Ole Bie | SIGNAfilm

Er du klar til at fortælle din virksomheds unikke historier gennem de ansattes stemmer?

Hos SIGNAfilm hjælper vi virksomheder med at fortælle deres unikke medarbejderhistorier gennem engagerende og professionelt producerede medarbejderfilm.

Kontakt mig for at diskutere, hvordan vi kan hjælpe med at styrke dit employer brand.

Jens Ole Bie
Business Unit Manager
Mail: 
jens.ole@signafilm.dk
Telefon: +45 4050 3222