Vælg en side

En animeret film gør det nemt at lave film, uden at du skal bruge tid på diverse GDPR-foranstaltninger. Hvordan det hænger sammen, kan du blive klogere på i dette indlæg.

Du kan også blive klogere på, hvorfor animerede film kan være nemmere at håndtere på tværs af kulturer, hvis du har et budskab, der skal ramme forskellige målgrupper eller nationaliteter. Reglerne er beskrevet i Databeskyttelsesforordningen, som er udarbejdet af EU med det formål at beskytte borgernes personoplysninger. I Danmark kalder vi den ofte for GDPR baseret på forkortelsen af det formelle engelske navn (General Data Protection Regulation).

En animeret film giver dig større frihed

Der er overordnet set to steder, hvor en animeret film giver dig en større frihed i dit filmprojekt. Den ene er, at du kommer udenom håndtering af GDPR. Og den anden er, at de er nemme at redigere og tilpasse undervejs.

Slip for GDPR-bekymringer med en animeret film 1

Spar tid på håndtering af GDPR

Hvis du skal præsentere et budskab og ønsker en vis mangfoldighed i din film, kan der ligge et stort stykke arbejde i at finde medvirkende – og ikke mindst få deres tilladelser, så alt lever op til GDPR-kravene. Bruger du f.eks. medarbejdere, skal du have deres tilladelse til at måtte ”vise dem frem” i filmen. Og stopper de medarbejdere i din virksomhed, kan det potentielt betyde, at du ikke længere kan bruge filmen.

Nu skal jeg ikke male fanden på væggen, for det er sjældent, vi oplever de store problemer på dette punkt. Men det er klart, at det kan være en faktor, når der er tale om medarbejdere. Men problemet bliver lidt større, hvis der er tale om almindelige borgere uden en direkte tilknytning til organisationen.

Så vil du uden om den proces, er en animeret film en god mulighed. Her kan du nemlig helt selv bestemme, hvem der medvirker i filmen. Der er ingen grænser for, hvem og hvad, du kan vise – helt uden tilladelse og GDPR-følsomme informationer. Du kan uden problemer vise personer i følsomme situationer, såsom informationer omkring:

  • Helbred og lægebesøg
  • Tro, overbevisning og religiøse handlinger
  • Politisk overbevisning
  • Etnisk herkomst
  • Strafferetlige forhold
  • Andre persondata, som er følsomme og derfor kan være vanskelige at håndtere med almindelige filmoptagelser

Gør det nemt at genbruge din film

Skal du ud med et budskab på tværs af forskellige målgrupper, kulturer eller sprog, kan det være et større arbejde at lave en film, der er tilpasset hver af disse. Men med animation er det faktisk ret lige til.

Fordi alt indholdet er tegnet og konstrueret, er det relativt nemt at justere. Har du f.eks. brug for én variant til din danske målgruppe, en anden til din amerikanske og en tredje til din kinesiske, kan du med simple justeringer tilpasse samme film til forskellige modtagere. Det kan være, at du skal skifte den blonde hårfarve til en sort eller et bakket terræn til en hvid sandstrand. Justeringer som med almindelige film ville kræve vidt forskellige optagelser, men som ikke kræver det store med animation.

Animationsfilm giver dig et mere universelt format, der nemt kan genbruges på tværs af målgrupper. Også uden at din spanske målgruppe vil undre sig over, hvorfor der hænger et Dannebrogsflag i haven.

Hvis du vil vide mere om, hvilke andre fordele, der er ved animationsfilm, og hvilke typer af animation, der findes, så læs mere og få 6 gode råd, inden du går i gang i vores guide: ”Animation gør det kedelige sjovt”.

Anna Slott Skyum | Content marketing | SIGNA

”Er du i tvivl, om animeret film er den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en snak om dit behov.

Anna Slott Skyum
Content marketing specialist
Mail:
anna@signafilm.dk
Telefon: +45 86 12 47 00