Vælg en side

Hvis du gerne vil ordentligt i gang med SEO i 2019, men ikke helt ved, hvor og hvordan du skal starte, så læs med her. I dette indlæg får du nemlig en kort introduktion til SEO samt en guide til, hvordan du kommer i gang med SEO på din hjemmeside.

 

Hvorfor overhovedet arbejde med SEO?

89% af alle online købsbeslutninger starter i søgemaskinen, Google. Og over 50% af alle køb – både online og offline – starter med en søgning på Google.

SEO er og bliver vigtigt for din hjemmeside, hvis du vil findes af dine kunder, og hvis du vil slå konkurrenterne. Men det kan være noget af en jungle at finde rundt i med alle de begreber, teknikaliteter og ikke mindst udviklinger, der findes inden for SEO. Derfor har jeg her samlet en kort guide til, hvordan du nemmest muligt kommer i gang med SEO. Men først lidt baggrundsviden.

 

Hvad er SEO eller søgemaskineoptimering?

Har du også ofte spurgt dig selv ”Hvad er SEO?”, så får du her en kort introduktion til, hvad SEO, eller søgemaskineoptimering, egentlig er, før vi kaster os over arbejdet.

Den første og største søgemaskine, Google, blev grundlagt i 1998, og siden da er der sket utroligt mange ting på det område, vi kalder for SEO. Derfor forstår jeg udmærket godt, hvorfor forståelsen for og arbejdet med søgemaskineoptimering kan virke uoverskueligt. Men kort fortalt er SEO en forkortelse for begrebet Search Engine Optimization, eller på dansk søgemaskineoptimering. Det er det arbejde, der ligger i at optimere en hjemmeside ud fra de faktorer, som søgemaskinerne kigger på, når de skal rangere hjemmesider.

Forestil dig, at du søger på Google. Når du søger efter noget, får du altid et bestemt antal søgeresultater listet efter hinanden på den første side. Rækkefølgen på de søgeresultater er alt andet end tilfældigt udvalgt. Den bliver nemlig bestemt af søgemaskinen, der via en algoritme udvælger, hvilke resultater, der skal komme først og sidst. Den algoritme arbejder ud fra forskellige faktorer, som Google bestemmer. Formålet med det er at sikre, at det resultat, der ligger først, er det umiddelbart mest relevante for søgningen. Vil man rangere højt på Google, skal man opfylde de faktorer, som Google har opstillet.

At arbejde med SEO handler altså om at gøre ens hjemmeside relevant ift. brugernes søgning og gøre den bedre ift. konkurrenternes sider. Og hvordan gør du så det?

 

Det skal du vide, inden du går i gang

Inden vi dykker ned i nogle af de praktiske ting, du kan gøre, så lad os tage en kort gennemgang af de vigtigste faktorer, som Google kigger på. Disse data kan du finde, hvis din hjemmeside er tilknyttet Google Analytics. Er den ikke det, bør du sørge for, at den bliver det hurtigst muligt, da Google Analytics giver dig nogle vigtige indsigter om din hjemmesides præstation.

 

Sessionsvarighed og afvisningsprocent

Sessionsvarighed og sider per session

En af de faktorer, Google kigger på er, hvor lang tid besøgende bruger på din hjemmeside. Den gennemsnitlige sessionsvarighed fortæller, hvor længe en session på din hjemmeside varer i gennemsnit over en given periode, altså hvor lang tid en besøgende i gennemsnit bruger på din side. I tråd med sessionsvarigheden bør du også kigge på, hvor mange sider de besøgende i gennemsnit ser, altså sider per session. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad en rigtig god sessionsvarighed og sider per session er, det kommer meget an på den enkelte hjemmeside. Men som hovedregel indikerer en høj sessionsvarighed, at de besøgende har fundet din hjemmeside relevant – ellers ville de ikke gide at bruge deres kostbare tid på den. Ligeledes indikerer sider per session, hvorvidt de besøgende interagerer med og finder indholdet på din side interessant nok til at klikke videre.

Afvisningsprocent

Endnu et vigtigt tal at holde øje med er afvisningsprocenten. Afvisningsprocenten er et udtryk for, hvor mange besøgende, der kun ser én side og så forlader hjemmesiden igen. En høj afvisningsprocent betyder altså, at mange forlader hjemmesiden efter blot en side. Dette straffes af Google, fordi det, groft sagt, indikerer, at de besøgende ikke finder indholdet relevant for dem. Der kan selvfølgelig også være andre grunde til, at man forlader en hjemmeside efter blot én side, men pointen er blot, at du bør være opmærksom på dette tal og forklaringerne derpå.

 

Sådan bør du gå til SEO-arbejdet

Målgruppe og konkurrenter

Ligesom med så mange andre tiltag i din virksomhed, bør du, når det kommer til SEO-arbejdet først blive skarp på din målgruppe og dine konkurrenter. Du har sikkert hørt det 100 gange før, så derfor vil jeg ikke dvæle så meget ved dette, men blot give dig to ”hurtige” punkter at starte ud på.

 

 1. Sæt dig ind i konteksten
Start med at definere, hvem din målgruppe og dine konkurrenter er. Dette er vigtigt for at skabe et indblik i, hvilke muligheder og udfordringer du har. Din målgruppe kommer til at være afgørende for mange af de indsatser, der skal ske på din hjemmeside og i din online tilstedeværelse generelt. Og dine konkurrenter kan i høj grad bruges som inspirationskilde samt til at blive klar over, hvad du skal gøre bedre end dem.

2. Analyse og evaluering
Når du ved, hvem din ideelle målgruppe er, bør du dykke ned i, om dine hjemmesidebesøgende falder inden for denne målgruppe. Du kan have nok så mange besøgende på din hjemmeside, men er disse besøgende ikke potentielle kunder, får du ikke nogen penge i kassen. Igen anbefaler jeg, at du bruger Google Analytics til at fremskaffe nogle af disse informationer. Her kan du nemlig finde forskellige data om dine besøgende og deres opførsel på hjemmesiden. Disse data kan gøre dig klogere på, om dine besøgende rent faktisk matcher din ønskede målgruppe, eller du kan opdage, at du kan tjene penge på en målgruppe, du ikke kendte til.

Har du brug for hjælp til at analysere din hjemmeside og dens besøgende, tilbyder vi hjælp til dette gennem en performanceanalyse. Læs mere om vores performanceanalyser her.

 

On-page SEO og off-page SEO

Når du skal i gang med at arbejde med SEO, kan du dele arbejdet op i on-page SEO og off-page SEO. On-page SEO handler om at optimere de forskellige dele på din hjemmeside, som kan bidrage til en bedre effekt i søgerangeringen. On-page SEO omfatter ting på din hjemmeside, som du selv har kontrol over og som er med til at bestemme, hvorvidt søgemaskinerne kan indeksere og forstå din side. Off-page SEO derimod handler i høj grad om linkbuilding. Når det kommer til off-page SEO og linkbuilding, er det vigtigt altid at prioritere kvalitet over kvantitet. Linkbuilding handler ikke om at have så mange links som muligt, men derimod om at have relevante links af høj kvalitet. Off-page SEO har altså et eksternt fokus, hvor links fra og til hjemmesiden er bærende.

On-page SEO

On-page SEO påvirkes overordnet set af følgende elementer:

  • Sidernes indhold
  • URL-struktur
  • Interne links
  • Sidens hastighed
  • Overskrifter
  • ”Alt-tekster”
  • ”Title-tags”
  • Billeder
  • Responsivitet

Indhold: SEO har en klar kobling til content marketing, som handler om at dele relevant og værdifuldt indhold med din målgruppe. Relevant indhold af en vis længde er med til at holde de besøgende længere tid på din side, hvilket Google jo vægter højt, og derfor er det et rigtig godt sted at starte.

Læs mere om, hvad content marketing er her. 

Når det kommer til on-page SEO, er et af de vigtigste fokusområder altså indholdet (content). Når vi snakker indhold, deler vi det typisk op i henholdsvis de faste sider på hjemmesiden og i det indhold, der skrives løbende, altså blogindlæg, artikler, nyheder, eller hvad I nu kalder det. De fleste hjemmesider har en række faste sider, der fortæller om virksomheden og dens produkter og ydelser. Herudover har mange en nyhedsside eller en blog, hvor der løbende deles nye historier med målgruppen (og hvis du ikke allerede har det, er det bare med at komme i gang nu). Uanset om det er den ene eller anden type indhold, anbefaler vi, at du bruger følgende råd, når du skriver og publicerer:

1. Overvej dit budskab og formål med indholdet
Selvom det er vigtigt at skrive meget, så er det mindst lige så vigtigt at være konkret. For at gøre oplevelsen så god som mulig for læseren, bør du derfor først og fremmest gøre dig nogle overvejelser om, hvad han/hun skal have ud af at læse det enkelte stykke indhold. Herudover bør du have en struktur, der guider læseren gennem din tekst og din side, så det bliver nemt for ham/hende at få de nødvendige informationer. Og endelig bør du gøre dig det klart, hvad formålet med siden og indholdet er. Det kan være du blot vil informere og skabe nysgerrighed, eller det kan være, at du vil have læseren til at foretage en helt konkret handling.

2. Overvej emnet og søgeordet
Når du finder frem til dit budskab og det, du vil give læseren, så finder du typisk også frem til emnet for dit indhold. Og ligesom alle sider bør have et budskab og et formål, bør alle sider (stort set alle) også knytte sig til et bestemt emne. Emner kan f.eks. være ”SEO” eller ”forretningsplan”. Du bør overveje nogle generelle overordnede emner, der passer til din virksomhed og så sørge for, at dit indhold bidrager til disse emner. Så hvis jeg f.eks. arbejder mod at rangere højt på emnet ”SEO”, så har jeg en fast hovedside et sted på min hjemmeside, der hedder ”SEO”, hvorfra jeg så kan linke til andre sider og indlæg, der også hører til det emne – f.eks. ”Sådan arbejder du med organisk SEO” og ”SEO-trends 2019”. På denne måde bygger jeg min hjemmesides arkitektur op om emner, hvor hovedsider og undersider linkes sammen. Tilsammen kaldes dette for en ”content pillar”. Linker undersider til hovedsiden, styrker dette nemlig hovedemnet og dermed chancen for at ligge højt i Google.

 

 

Emner og søgeord ligger tæt op ad hinanden, ja, de er næsten det samme. ”SEO” kan både være et overordnet emne og et søgeord for mig. Når du skriver indhold, bør du altså også overveje, hvilket søgeord det pågældende stykke indhold skal ”repræsentere”. I dette indlæg bruger jeg f.eks. ”kom i gang med SEO”. Når jeg har valgt mit søgeord, forsøger jeg så at tænke det ind i min tekst, så Google forstår, at jeg gerne vil have, at mit indlæg skal blive fundet på det ord. Og ”kom i gang med SEO” hører så under mit overordnede emne ”SEO”.

Når du skal arbejde mere fokuseret med søgeord, anbefaler jeg, at du starter med at lave en . En søgeordsanalyse er en undersøgelse af på udvalgte søgeord. Målet er at udvælge de søgeord, du vil få mest ud af at målrette hjemmesiden og dens indhold mod. Til at hjælpe dig med dette findes der nogle gode redskaber som f.eks. Google Ads’ søgeordsplanlægning, som er det mest pålidelige og opdaterede værktøj til dette. Har du brug for hjælp til at udarbejde en søgeordsanalyse, er du velkommen til at kontakte os. Du finder mine kontaktoplysninger nederst i indlægget.

3. Skriv nok, men ikke for meget
En af de faktorer Google kigger på, er mængden af indhold. Du skal skrive tilpas meget til, at læseren rent faktisk får noget værdi ud af din tekst, men ikke så meget, at læseren bliver afskrækket og forlader dit indhold igen. Det er altså en hårfin balance, og den anbefalede standard har rykket sig markant de seneste år. I 2016 sagde man, at omkring 600 ord for blogindlæg og nyheder var optimalt. I dag er vi nok snarere oppe på omkring 2000. For produktsider o.l. bør du ligge på 150-350 ord. Det vigtigste er selvfølgelig, at dit indhold er relevant for læseren, men for at beholde folk på dine sider, bør du tænke i ”lange baner”.

4. Indsæt links
Dine sider og indlæg bør også have minimum ét internt link, der sender folk videre til noget andet relevant indhold på din hjemmeside. Dette bidrager til, at de besøgende ser flere sider og bruger mere tid på din hjemmeside. Tænk derfor altid over, hvilke sider og indlæg det vil være relevant at linke videre til fra den pågældende side.

5. Indsæt billede(r)
Du har sikkert hørt før, at billeder og videoer også er vigtige, når det kommer til indhold og SEO. Og det er der gode grunde til. Visuelle elementer gør siderne mere overskuelige og dynamiske, og det er igen med til at øge brugervenligheden. Derfor tager Google også højde for den slags. Du bør altså altid indtænke nogle visuelle elementer i dit indhold. Og billeder og videoer kan også findes af Google, så derfor bør du også sørge for at knytte et søgeord til dem ved brugen af alt tags.
 

Læs mere om, hvordan du kan SEO-optimere dine videoer her.

6. Husk overskrifter, metabeskrivelser og title-tags
Igen vender vi tilbage til brugervenligheden. Du kender det helt sikkert selv: Tekster er bare nemmere at læse, når der er overskrifter og afsnit. Derfor skal du altid huske at have både en overskrift og en-flere underoverskrifter i dit indhold. I hjemmeside- og SEO-terminologi bruger vi beskrivelserne H1, H2, H3 osv. til at vise, hvilken ”slags” overskrift det er. En H1’er er altså sidens overordnede overskrift, og herefter vægter henholdsvis H2, H3 osv. Når du publicerer noget indhold, bør du fortælle Google, hvad der er H1, H2 osv.

Herudover skal du altid tilknytte metabeskrivelser og title tags til dine sider, som er de ting, der bliver vist i et søgeresultat i Google. Det gør det nemmere for folk at finde ud af, hvad dit indhold handler om, så de ved, at det er en relevant side de klikker ind på.

 

Tip: Når du arbejder målrettet med søgeord i dine tekster, kan det være en fordel at få hjælp af nogle plugins på din hjemmeside som f.eks. Yoast, der giver dig råd til, hvordan du kan forbedre din on-page SEO på den enkelte side.

Hastighed og responsivitet

Når det kommer til on-page SEO, er der to andre faktorer, du bør have styr på udover det indholdsmæssige:

1. Din hjemmesides hastighed har stor indflydelse på brugerens oplevelse og hermed også på, om Google vil lade den rangere højt. En langsom hjemmeside, der er tung at indlæse, bliver straffet. Til at finde ud af, hvor god en hastighed din hjemmeside har, kan du bruge PageSpeed Insights, der også fortæller dig, hvilke parametre du bør ændre på for at gøre din hjemmesides hastighed endnu bedre. 

2. Din hjemmeside SKAL være responsiv, så den også er mobilvenlig for brugerne. Mange besøgende kommer fra deres tablet eller mobil, og har du ikke indtænkt dette, vil din hjemmeside højst sandsynligt se mærkelig ud og være træls at navigere i for disse besøgende.

 

Off-page SEO

Off-page SEO påvirkes overordnet set af følgende elementer:

  • Linkbuilding af høj kvalitet, herunder gæste-blogging på relevante blogs og indhold andre vil linke til, fordi det er af høj kvalitet
  • Delinger på de sociale medier

Jeg vil ikke gå så meget i detaljer med off-page SEO i dette indlæg, men blot nævne, hvilke elementer, du bør være opmærksom på her. I bund og grund handler off-page SEO om linkbuilding, og det du skal overveje, er altså, hvordan du kan ”udveksle” nogle relevante links, som kan være med til at styrke din side og troværdighed. Det kan f.eks. være, at din virksomhed skriver en blog eller artikel på en samarbejdspartners hjemmeside eller omvendt. Generelt skal du her igen tænke, at dit indhold skal være af en kvalitet, der gør, at andre også kan stå inde for det. Din linkbuilding strategi skal være med til at øge trafikken til din hjemmeside, og hvis den trafik skal være relevant, skal de sider, du vælger at samarbejde med selvfølgelig også have relevans for din virksomhed og dit indhold.

6 hurtige steps til at komme i gang med linkbuilding:

1. Lær dit publikum at kende
Hvis du vil øge dit publikum (din trafik) på hjemmesiden, skal du – som vi allerede har været inde på – finde ud af, hvem dit publikum er i dag, og hvem dit ideelle publikum er. Det kan være, at det publikum du har i dag, ikke repræsenterer din ideelle målgruppe, eller det kan være, at der er god mulighed for at udvide din målgruppe til et bredere publikum.

2. Lav en liste over hjemmesider, der appellerer til din målgruppe
Når du har et klart billede af din målgruppe og dine hjemmesidebesøgende, kan du lave en liste over nogle udvalgte hjemmesider, der kunne appellere til disse grupper. De hjemmesider kan potentielt hjælpe dig til at ramme flere inden for din målgruppe eller en ny målgruppe.

3. Skriv noget brandgodt indhold
Som jeg nævnte tidligere; hvis du vil have andre til at linke til din hjemmeside, er det et must, at dit indhold er i orden, så andre kan stå inde for det. Og så skal det selvfølgelig passe til målgruppe du forsøger at nå ud til gennem en given hjemmeside. Så sørg for, at dit indhold er velskrevet, struktureret og passer til din målgruppe.

4. Link dit indhold til hjemmesider
Når du har skrevet noget fantastisk indhold, kan du hive den liste over hjemmesider, du har lavet frem. Udvælg de hjemmesider fra listen, der kunne være passende, og for hvem det vil være relevant at dele det indhold du har skrevet. Vælg dem med omhu, så du sikrer, at der er et klart match mellem dit indhold og den hjemmeside, der skal linke til det. Er der et match, vil de sikkert gerne linke, fordi dit indhold også er relevant for dem.

5. Tag kontakt
Når du har lagt energi i at finde de hjemmesider, du gerne vil udveksle links med, så er det også bare med at få taget kontakten til dem. Fortæl dem om dit indhold og din virksomhed. Mange er villige til at linke, hvis de kan se værdien af dit indhold og får noget til gengæld – f.eks. et link den anden vej eller et gratis produkt.

6. Brug de sociale medier
Når du har brugt tid på at skrive noget originalt indhold, så sørg for at dele det alle de steder, der er relevante for dig. Dette øger distributionen og skaber opmærksomhed omkring dig og dit indhold blandt folk, der ikke af sig selv besøger din hjemmeside. Gør det også nemt for andre at dele dit indhold på din hjemmeside. Andre folks delinger på de sociale medier kan nemlig også være med til at skabe tillid til dig.

 

Balance mellem on-page og off-page SEO

On-page og off-page SEO skal balanceres og komplementere hinanden, og du bør derfor prioritere begge dele, når du lægger en plan for dine SEO-indsatser. Mange vil opleve, at den ene er nemmere at komme i gang med end den anden, og mange vil opleve, at den ene skaber mere værdi end den anden. Og så skal man selvfølgelig gøre mere af det, der skaber værdi. Men til en start bør du forholde dig til begge og gå stille og roligt i gang med begge, og så kommer erfaringerne hen ad vejen.

På billedet nedenfor kan du få et overordnet overblik over on-page og off-page SEO, hvis du blive endnu klogere på de to områder. Og kan du ikke helt læse teksten herinde, så klik på billedet for at åbne et større format.

Sådan kommer du nemmest i gang med SEO 3

 

Føler du dig klar til at lære mere om de nyeste tendenser inden for SEO, anbefaler jeg, at du også læser vores blogindlæg ”SEO-trends 2019”.

“Har du brug for hjælp til dine SEO-indsatser? Så skal du være velkommen til at kontakte os i dag og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.”

Sådan kommer du nemmest i gang med SEO 4
Sådan kommer du nemmest i gang med SEO 5

TV: Ditte Marie Vinther Andersen
Content marketing manager
Mail: ditte@signafilm.dk
Telefon: +45 21 97 42 66

TH: Michelle Hemmingsen
Content marketing manager
Mail: michelle@signafilm.dk
Telefon: +45 29 73 46 77