Vælg en side

Protox: Vi ser effekten af content marketing hos en ekstern samarbejdspartner

Fra 2 til 950 følgere på under 2,5 måned. Det var, hvad Protox oplevede, da de lagde deres nye svenske content marketing indsats i SIGNAfilms hænder – og følgerne ruller stadig ind.

Protox: Vi ser effekten af content marketing hos en ekstern samarbejdspartner 1

Sådan startede casen

Da Protox skulle udvide deres marked fra Danmark til Sverige, var der ingen tvivl hos Direktør Bo Mogensen: SIGNA skulle også varetage den svenske indsats. Og det valg har han ikke fortrudt. Antallet af følgere på den svenske Facebookside er nemlig skudt i vejret. På lige over 2 måneder er der kommet 950 nye følgere – og når udgangspunktet lå på 2, kan du jo selv udregne stigningsprocenten (psst, den er pænt høj!).

Færre frustrationer i hverdagen med en ekstern samarbejdspartner

Protox er en af Danmarks førende eksperter, når det kommer til skimmel- og lugtsanering og insekt- og svampebekæmpelse med tanke på både indeklima og miljø. Ikke just det mest sexede område, vel? De ville gerne gøre det hele mere interessant for private forbrugere og vise deres status som videnscenter over for professionelle forbrugere. Derfor havde de selv prøvet kræfter med content marketing så som at skrive opslag på de sociale medier for at øge kendskabet til virksomheden og deres produkter. Desværre viste resultaterne, at deres ekspertise ligger et andet sted – ikke underligt, for tiden føles ofte bedre brugt på det, man allerede er ekspert i frem for på at tillære sig ny viden uden for sit sædvanlige kompetenceområde.

Af den grund startede de et samarbejde med SIGNA, hvor de kunne lægge alt rugbrødsarbejdet i eksterne hænder, som havde tiden og kompetencerne til at løfte opgaven. Det betød, at direktøren ikke længere skulle bekymre sig om annoncering, organiske opslag, kendskab og alt det andet, som tidligere frustrerede ham. Nu giver han bare besked om nye historier, produkter eller indslag, som han gerne vil havde delt og godkender hver måned en contentplan med struktureret indhold på en tidsplan. Alt skrivearbejde, vinkling, publicering og koordinering tager hans kontaktperson hos SIGNA sig af.

Samarbejdet gør content marketing simpelt

”Vi fandt ud af sammen med SIGNA, at de kunne tilbyde hele den pakke, som vi havde brug for. De kunne lave content, skrive teksterne, lægge det op og køre hele platformen på LinkedIn og Facebook for os. Samtidig kunne de lave film til vores sociale medier og hjemmeside, som fanger folk og som vi kan bruge, når vi er på messer. Og så har vi kun én kontaktperson, som kender os som virksomhed rigtig godt efterhånden”, fortæller Bo Mogensen, Direktør for Protox.

Faktisk var direktøren så tilfreds med den danske indsats, at da de skulle udvide til Sverige, var det et nemt valg at lægge denne indsats over til SIGNAfilm allerede fra starten. Derfor fik SIGNA til opgave at hjælpe med produktion af tekster til en ny svensk hjemmeside og webshop baseret på en online strategi for det svenske marked, der satte retningen for Protox i det svenske medielandskab. Samtidig oprettede SIGNA svenske LinkedIn og Facebook profiler for Protox Sverige. Og selvom indsatsen nu dækker to lande, to sprog og dobbelt så mange profiler og hjemmesider, skal direktøren stadig kun godkende én contentplan hver måned, der dækker over det hele. Selv oversættelsen tager SIGNA sig af. Og eftersom mange opslag kan genbruges, behøver de ikke dobbelt godkendelse. Så for Bo Mogensen betyder det, at han kan fortsætte sin dagligdag med fokus på kerneforretningen uden bekymringer om content marketing indsatsen.

Effekten af content marketing i praksis

Hvorfor hyre en ekstern samarbejdspartner ind til content marketing frem for at bruge interne ressourcer? ”Vi hyrede en ekstern samarbejdspartner, fordi vi ikke selv havde tid og ressourcer til at lave en struktureret indsats online”, fortæller Bo Mogensen og fortsætter: ”Med SIGNA får vi friske øjne på tingene. De ser og fortæller vores gode historier på vores sociale medier. Og så formår de at sætte sig ind i vores ekspertviden og formidle den på en levende måde, så vores følgere forstår det og kan se brugbarheden af vores produkter. Så ja, vi ser helt klart en positiv effekt af at lade andre tage sig af vores content marketing – og så er det jo bare fantastisk at se så stort et boost i antal følgere og kendskab til Protox”, siger den glade direktør.

Og han har også god grund til at være glad. Skal vi sætte bare et par tal på, for hvad der skete i maj måned alene, så nåede Protox Sverige på Facebook ud til over 72.000 personer og fik over 19.000 videovisninger. På LinkedIn steg antallet af følgere med 71% og antallet af reaktioner (det vil sige likes, kommentarer og den slags) med 47%. Tilsvarende fik den danske Facebookside 262% flere videovisninger og 931 reaktioner på opslag. Og den danske LinkedInsides delinger steg med 60%. Så tallene taler lidt for sig selv.

Protox: Vi ser effekten af content marketing hos en ekstern samarbejdspartner 2
Protox: Vi ser effekten af content marketing hos en ekstern samarbejdspartner 3

Skal vi vise et enkelt eksempel, kan vi tage det første videoopslag, der kom op på den svenske LinkedInside. Da det var 14 dage gammelt, var selve opslaget blevet set af næsten 1000 personer og videoen set over 600 gange. Det vil sige, at en stor del af dem der så opslaget også stoppede op for at se mere i videoen. Teksten var helt kort og præcis: ”Kender du til Protox-metoden? Ikke? Så skal du se videoen her!”. For mere skulle der ikke til. En kort og præcis tekst, som fanger læserens blik og får dem til at stoppe op og se filmen. Og det bedste af det hele: Protox kommer ud med det ønskede budskab – at de er et videnscenter, som det er værd at kende til og følge. Og det var netop det, Bo Mogensen gerne ville nå frem til. Se det er et godt eksempel på content marketing, når det er bedst!

Resultaterne taler for sig selv

Videovisninger

%

Flere følgere på LinkedIn

Nye følgere på Facebook

Skal vi tage en snak?

Kunne du også tænke dig at se resultater på dine sociale medier og for dine online indsatser? Så er du velkommen til at ringe og tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Fie Dierichsen

Fie Dierichsen

Content Marketing Specialist

Mail: fie@signafilm.dk
Telefon: +45 22 59 03 20