Vælg en side

Keofitt: Vi er ovenud lykkelige for samarbejdet

Når man kaster sig ud på dybt vand, kan det være en fordel at have et kompas at navigere efter.

Det var de klar over hos den fynske virksomhed Keofitt, da de i foråret 2019 fik hjælp af SIGNAfilm til at udarbejde en strategi for deres online indsatser. 

Et fokusskift

Keofitt befinder sig i en ret unik position. De er nemlig den eneste virksomhed i verden, der udelukkende beskæftiger sig med det de gør: Hygiejnisk og steril prøvetagning i fødevare- og medicinalindustrien.

Det lyder jo umiddelbart meget godt. Men, som du måske har gættet, er repræsentativ prøvetagning en ret nørdet niche, og derfor har Keofitt også haft svært ved at formidle deres unikke viden og skabe opmærksomhed omkring emnet. 

I foråret 2019 besluttede de derfor at skifte fokus.

Fra at have fokuseret på forhandlerne af de sterile prøveventiler, som virksomheden producerer, ville de i stedet forsøge at kommunikere direkte til slutbrugeren gennem videndeling.

Hvem skal vi ramme, og hvordan?

Her stødte de imidlertid på en udfordring. De vidste nemlig ikke ret meget om, hvem disse slutbrugere egentlig var, og hvordan de kunne komme igennem til dem med deres budskab.

Og det var lige præcis her, SIGNAfilm kom ind i billedet:

Vi havde et ønske om at lære slutbrugerne af vores produkt bedre at kende, og forstå hvordan vi skulle kommunikere med dem. Og der fandt vi så i fællesskab frem til, at en online strategi var den bedste måde at gøre det på”, fortæller Henrik Salomon, CEO og General Manager i Keofitt.

Konkrete mål er Alfa og Omega

Gennem strategien har Keofitt ikke bare fået et bedre kendskab til deres nye målgruppe. De har også fået sat struktur på deres erfaringer og fået nogle konkrete mål at arbejde ud fra. Og især det sidste har været vigtigt for Henrik Salomon:

Det har været et enormt vigtigt parameter, at vi har fået noget konkret at arbejde med. Vi er gået fra at tænke ’vi skal have mere fokus på slutbrugeren på Facebooktil rent faktisk at få opstillet konkrete mål for vores indsatser”, forklarer han.

Strategien er således mundet ud i en handlingsplan, der sætter en retning for indsatsen og gør det let for Keofitt at vurdere succes ud fra en række målbare parametre.

 

Keofitt 2020: Vi er ovenud lykkelige for samarbejdet 1

God kemi og gensidig forståelse

Spørger man Henrik Salomon, hvad han synes om samarbejdet med SIGNAfilm, er han ikke i tvivl:

”Vi er ovenud lykkelige for samarbejdet. Det fungerer godt, der er en god kemi, og vi er enige om, at det er interessant og udfordrende”.

Ifølge ham har det især været vigtigt, at SIGNAfilm har kunnet sætte sig ind i Keofitts unikke position og udfordring:

SIGNAfilm var gode til at sætte sig ind i vores strategiske behov. De er lige præcis sådan en samarbejdspartner man ønsker sig, når man står i en situation som vores, hvor man altid skal starte med Adam og Eva”.

Det efterfølgende samarbejde

Efter den færdige strategi blev afleveret på Keofitts bord, har de to virksomheder indgået et yderligere samarbejde, hvor SIGNAfilm er med til at eksekvere strategien.

Her hjælper SIGNAfilm blandt andet Keofitt med film og indhold til hjemmesiden, samt artikler, nyhedsbreve, sociale medier og kampagner. Alt sammen skal være med til at øge kendskabet til repræsentativ prøvetagning blandt målgruppen.

Resultaterne taler for sig selv

Facebookfølgere på 60 dage

Videovisninger på LinkedIn

%

Åbningsrate på nyhedsbreve

Skal vi tage en snak?

Mangler din virksomhed en fælles retning for jeres online indsatser? Lad os tage en snak om, hvordan en online strategi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Thomas Jepsen

Thomas Jepsen

Content Marketing Specialist