Vælg en side

AC Hydraulic: Med en instruktionsfilm sparer vi tid og giver en ekstra service til vores kunder

AC Hydraulic 2019: Med en instruktionsfilm sparer vi tid og giver en ekstra service til vores kunder 1

Hos AC Hydraulic i Viborg har de i hverdagen super travlt – men samtidig har de stadig høje ambitioner om at videregive deres specialviden som en ekstra service til deres kunder. Derfor valgte de at få lavet instruktionsfilm i samarbejde med SIGNAfilm. Og det er der både kommet læring, tidsbesparelse og bedre produktforståelse ud af.

Video – et sprog alle kan forstå

AC Hydraulic er en virksomhed, der opererer i hele verden, og det gør, at deres setup er komplekst. De har hele ni sprog på deres hjemmeside, og det er mange sprog at holde styr på for medarbejderne. ”Det er for stort et krav til vores medarbejdere, at de skal kunne tale alle sprog”, forklarer Jan Gudiksen, der er koncernens IT- og Marketingschef.

Sprogbarriererne gjorde det svært at dele specialviden, og ofte foregik kundernes samtaler med salgsfolk i stedet for fagspecialister. Det betød, at sælgerne skulle bruge tid på at snakke med fagspecialisterne, forstå viden og derefter oversætte og forklare det til kunderne.

”Selvom vores sælgere har stor viden om vores produkter, er det ikke tilnærmelsesvist den viden, som vores fagspecialister sidder med. Vi har en medarbejder, der har 20 års erfaring, og den specialviden han har tilegnet sig, er svær at videregive via en mellemmand”, forklarer Jan.

Derfor kom det på tale at få lavet videoer, der skulle lette denne proces, og valget faldt på instruktionsfilm.

”Formålet med filmene var at springe nogle led over og få to fagspecialister, der overhovedet ikke taler det samme sprog, til at forstå hinanden”, forklarer Jan.

Og fordelen med film er, at video er et sprog, alle kan forstå. ”Vi har valgt at lave film i stedet for et andet produkt, fordi filmen er international”, pointerer Jan.

AC Hydraulic 2019: Med en instruktionsfilm sparer vi tid og giver en ekstra service til vores kunder 2

Jan Gudiksen

IT- og Marketingschef, AC Hydraulic

Vidensdeling, der giver værdi

Med video blev det lettere for AC Hydraulic at dele deres specialviden og give en ekstra service til deres kunder, som skaber værdi for dem.  Det kan f.eks. være, at kunden har brug for at vide, hvordan man reparerer et specifikt produkt.

”Det er blevet nemmere at bære ekspertviden videre til andre, end det var før. Det at give vidensdeling videre er blevet enorm nemt med filmene. Og filmene spiller en stor rolle ift.  vores ambition om at positionere os som eksperter inden for vores felt- og dermed være vores kunders foretrukne sparringspartner”, ytrer Jan.

Men det er ikke kun AC Hydraulic, der kan lære fra sig. Da virksomheden fik lavet film hos SIGNAfilm, fik de også et fif eller to med i bagagen om, hvordan man laver film.

”De inputs vi fik til at filme, er noget vi har lært af. Det har været med til at videreudvikle de færdigheder, vi egentlig selv havde”, fortæller Jan.

Tid er penge

Udover at det er blevet nemmere at dele viden, kan det også mærkes på tiden hos AC Hydraulic, at de har fået lavet film.

Både fagspecialister og salgsafdeling har fået mere tid. Derfor kan de nu fokusere mere på andre opgaver. Og tid er jo som sagt penge.

Selvom AC Hydraulic ikke har særligt store reklamationsomkostninger pga. deres produkts høje kvalitet, har det stadig været en tidsrøver. Nu har de fået en mærkbar ro på området. ”Hvis vores kunder har brug for hjælp med et produkt, kan vi mærke, at de i højere grad ved, at de selv kan finde hjælpen”, forklarer Jan.

”Vores kunder fra nær og fjern kan nemlig med få klik se den her film, som i de fleste tilfælde guider dem gennem løsningen på det problem, de sidder med”, pointerer han.

Da AC Hydraulic besluttede sig for at lave film, faldt valget på at outsource arbejdsopgaven til en ekstern partner. ”Teknisk set kunne vi godt selv have optaget filmene, men på grund af manglende tid, fik vi en ekstern partner koblet på”. Det var dog ikke for enhver pris, at AC Hydraulic ville lægge opgaven over i andres hænder. ”Vi var ude efter nogen, der kunne spare os noget for tid, uden at ruinere os.”

Høj kvalitet for lav pris

”Vi har fået det produkt, vi gerne ville have og med et højere niveau og hurtigere, end vi selv kunne have lavet det. Og det har ikke kostet alverden. Så kan man ikke forlange ret meget mere”, pointerer Jan.

Derudover har filmene også skaffet flere følgere på AC Hydraulics YouTube-kanal, og det har været en positiv bonus.

”Vi bruger faktisk videoerne på en bred platform. Vi har dem på bl.a. vores YouTube-kanal, og jeg kan allerede se nu, at der tikker markant flere følgere ind, efter vi har fået lavet filmene”, fortæller Jan.

 

Tillid, god forståelse og fleksibilitet

Hos AC Hydraulic er man yderst tilfredse med filmene. Men det har også været en god proces i samarbejdet med en ekstern partner, hvor der både har været tillid, god forståelse og fleksibilitet.

”I en travl hverdag er det rart, at der har været en fleksibilitet omkring planlægning med at skyde filmene, da det til tider lige pludselig vælter ind med opgaver, der akut skal løses”, forklarer Jan.

”Efter noget tid kunne vi også slippe arbejdsopgaver ift. det at filme. Det har ikke været nødvendigt for os at være indblandet i hele processen. Vi har haft tillid til, at SIGNAfilm kunne løse opgaven, fordi de kom ind med den faglighed, de har. Vi kunne slippe det med ro i maven – det styrer de helt og aldeles, og så passer vi andre opgaver imens”, forklarer Jan.

Skal vi tage en snak?

Vil du også gerne have dine produkter forklaret, så du kan spare tid, mens kunderne selv finder svarene? Så tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvordan instruktionsfilm kan hjælpe dig.

Brian Andersen

Brian Andersen

Videojournalist

Mail: brian@signafilm.dk
Telefon: +45 40 45 81 95