Vælg en side

Online indsatser på hjemmeside og sociale medier kræver strategiske beslutninger på ledelsesniveau for at blive en succes. Har du den viden, som skal til for at nå din målgruppe og opnå dine forretningsmål?

Hvis det ikke er tilfældet, kan det være en fordel at outsource dit strategiarbejde til nogle, som har fingeren på pulsen og derfor kan rådgive dig til den rigtige strategi for din virksomhed.

 

Hvorfor genopfinde den dybe tallerken?

Når du vil nå din målgruppe gennem online medier såsom din hjemmeside og sociale medier, er det vigtigt at vide hvor du skal være til stede, hvilke budskaber du skal ud med, og hvordan du får dem igennem til målgruppen.

Problemet er bare, at markedet hele tiden ændrer sig. Her snakker vi ikke om din målgruppe og din branche. Nej, vi snakker om den online verden af besøgende, eksponeringer, afvisningsprocenter, klikrater, CPC, CPM og alt det andet. Du kan selvfølgelig godt begive dig ud i timevis af research på alle de her fagtermer, hvad de dækker over, og hvordan du skal forholde dig til dem. Der er bare det, at det er en endeløs strøm af opdateringer og nyskabelser, så du bliver aldrig færdig. Er det, hvad du helst vil bruge din tid på?

Gør du det, kan du lige så godt forsøge at genopfinde den dybe tallerken. Eller rettere den flade tallerken med konstant risiko for, at ærterne triller ud over kanten, hvis balancen ikke er helt rigtig. Og det er da spild af tid! Derfor tror vi, at du hellere vil bruge din tid på det, du allerede er god til og har en passion for.

Få en strategisk sparringssession og sats på outsourcing af strategiarbejdet

Hvad nu hvis vi fortæller dig, at du kan få det hele serveret på et sølvfad? Vi kender nemlig allerede det store online univers og holder os hele tiden opdateret på de nye trends og tendenser. Man kan sige, at vi allerede har modelleret vasen og bare venter på, at du tager den i brug.

Så her er vores forslag: Afsæt et par timer til en snak med os i stedet for timevis af research og frustration. Så vil vores Business Unit Manager og online ekspert, Per Pedersen, komme og give jer i ledelsen alle de guldkorn, som er relevante for jeres virksomhed, når det kommer til online marketing. Vi kalder det en strategisk sparringssession.

Inden den strategiske sparringssession kigger Per nærmere på jeres virksomheds nuværende online indsatser og tilstedeværelse. Ud fra det fortæller han jer, hvor I allerede er stærke, og hvor I kan gøre det bedre for at nå jeres mål. Med andre ord får I alle mulighederne serveret, så I kan gå videre med en overordnet strategi for jeres online indsatser – og samtidig spare kostbar tid og slippe for research og frustration.

strategiarbejde | SIGNAfilm

Hvorfor laver vi strategiske sparringssessioner?

Nu tænker du måske, at det bare er endnu en salgspitch i håb om, at I vil købe ind på vores principper og aflægge en stor ordre. Nothing comes for free, right?

Naturligvis håber vi, at vores sparring bliver starten på et godt og langt samarbejde med jer, men vores primære formål er ikke salg.

”Når jeg kommer ud på salgsmøder med direktører, ejere og andre topchefer, oplever jeg ofte et ønske om at kende mere til det online univers og en frustration over, at tiden bare ikke er der til at sætte sig ind i det,” forklarer Per og fortsætter:

”Jeg sidder inde med så meget viden, som kan komme de her virksomheder til gode, og jeg vil bare gerne dele ud af den, så jeg kan se dem komme i mål med deres indsatser. De har jo alle så utroligt spændende virksomheder og historier, som bare venter på at nå det rigtige publikum”.

Det er netop derfor, vi tilbyder de her strategiske sparringssessioner. Vi tror på, at alle virksomheder har historier og budskaber, som bare venter på at blive fortalt på den rigtige måde til den rigtige målgruppe. Det mener vi, er den hemmelige opskrift på at nå sin målgruppe og opnå sine forretningsmål – uanset om de handler om salg, produktkendskab, brand awareness eller noget helt fjerde. Og det gælder naturligvis også for din virksomhed.

Content produktion - vikar eller barsel

Videndeling og storytelling booster din online indsats og skaber vækst

Vi tror på, at videndeling og storytelling er to af de vigtigste redskaber til at opnå succes med ens online indsats. Derfor ønsker vi også at dele ud af vores viden ved at rådgive og guide jer i et univers, som vi ved kan skabe vækst, og som mange overser eller angriber forkert.

”Mange tror, at en medarbejder eller studentermedhjælper til at styre den daglige drift er nok til at skabe vækst, men det kræver en strategisk indsats på ledelsesniveau at få det til at fungere, så det hele spiller sammen og ligger i tråd med de andre indsatser i virksomheden”, siger Per.

Og så kræver det altså også et budget, for at annoncer og marketingindsatser kan give afkast – og den beslutning ligger jo hos lederen og ikke medarbejderen.

Derfor er det også vigtigt, at du som leder forstår vigtigheden af de forskellige online indsatser. ”Som leder behøver du ikke kende detaljerne eller være i stand til at overtage driften. Det har du folk til. Men det giver ofte en bedre sammenhæng på tværs af virksomheden og for alle indsatserne, at chefen har et generelt kendskab til, hvad de forskellige indsatser gør godt for, og hvorfor det gavner at lægge penge i det”, forklarer Per.

Og det er netop den forståelse, vi ønsker at slå igennem med på ledelsesniveauet i de danske virksomheder ved at lave vores sparringssessioner.

Jens Ole Bie | SIGNAfilm

Book en strategisk sparringssession og få det strategiske overblik

Book din strategiske sparringssession med Jens Ole med det samme, og lad os hjælpe jer med at sikre, at jeres online univers ikke falder til jorden – eller værre endnu; slet ikke letter.

 

Jens Ole BIE
Business Unit Manager
Mail: jens.ole@signafilm.dk
Telefon: +45 40 50 32 22 

Vil du have den fulde pakke? Så book et møde om en online strategi

Vil du gerne gå endnu mere i dybden med en online strategi, som analyserer din virksomheds indsatser, din målgruppe eller målgrupper og fastsætter en retning, som kan skabe værdi for dig? Så book et møde med en af vores Content Marketing Managers og hør mere om vores online strategier.

Martin Bylund Larsen | Head of content | SIGNA

Martin Bylund Larsen
Head of Content
Mail: martin.bylund@signafilm.dk
Telefon: +45 20 65 00 77