Motion graphics, explainer og doodle – hvad er forskellen?

ANIMATIONSFILM

Indholdet i denne artikel

Motion graphics, explainer video, infographic, Doodles, 2D animation og 3D animation. Hvilke forskelle er der egentlig på de forskellige typer animationsfilm? Det gennemgår vi i denne artikel, så du kan blive klogere på, hvordan de adskiller sig fra hinanden samt hvilke formål, de forskellige typer film oftest anvendes til.

Fem forskellige typer af animationsfilm & explainer video

Der findes flere former for animationsfilm, som har hver deres stil og teknikker. Det er derfor ikke helt ligegyldigt hvilken animationsfilm, du vælger. Typen af animationsfilm har nemlig indflydelse på, hvordan dit budskab formidles og ikke mindst hvordan, det opfattes. Som udgangspunkt tilbyder SIGNA fem forskellige typer animationsfilm, men vi forsøger hele tiden at udvide rammerne for, hvad der kan lade sig gøre. Derfor sælger vi ikke en standardvare, men i stedet specialfremstillede motion graphics og explainerfilm, som kan designes alt efter ønsker og behov.

Ved du, hvad en explainer video kan gøre for dig?

Nå, men så skal jeg fortælle dig det. Og vil du hellere høre, hvad Susanne Pedersen fra Silkeborg Forsyning og Claus Krog Nielsen fra Nordfyns Finans siger om deres oplevelse efter at have fået lave explainer videoer hos os, så kan du rulle længere ned på siden og læse mine interviews med dem i stedet.

Lad mig stille dig et simpelt spørgsmål: Er dit produkt eller din service særlig sexet? Nej, vel? For så sad du nok ikke her og læste om, hvordan du kan gøre det mere sexet gennem video. Det kan også være, at dine lokaler ikke ligefrem ligner Bo Bedre eller at der er trangt, larmende og beskidt fra produktion. Og det er jo alt sammen fint, men er nok ikke det, vi alle forbinder med flotte film, som vi stolt viser frem. Men løsningen er simpel: Tegn din video!

På den måde kan du skabe dit eget univers og være mere kreativ med din fremstilling end virkeligheden tillader det. Du kan skabe et fiktivt univers, hvor du kan beskrive din kundes gængse problemstilling uden at gå på kompromis med GDPR og alt det andet. I en tegnet film kan du også lettere tilføje effekter og bruge talebobler og andre kreative indslag, som kan gøre dit knap-så-sexede budskab underholdende. I tegnede film kan kreativiteten få frit løb og alle idéer gælder!

Nu siger du måske: ”Men Ruth, vi har hverken tiden eller budgettet til at få lavet en film”. Det er slet ikke et problem. Vi har tidligere skrevet om, at det hverken er dyrt eller tidskrævende at få lavet film og det gælder også for explainer videoer. Vi har nemlig en ensartet proces, som tager mindst muligt af jeres tid. Og eftersom det hele skal tegnes, skal I fx ikke bruge tid på optagelser. Det skal vi forresten heller ikke, så det betyder færre penge ud af din lomme.

Stadig ikke overbevist? Okay, så får du en sidste fordel: Fordi explainer videoer er tegnede, er det endnu lettere at sprogversionere dem med undertekster eller speak til forskellige lande, hvis du har brug for det. I stedet for at skulle optage på forskellige lokationer og måske endda i forskellige lande kan vi let lave flere sprogversioner på samme film. Det betyder igen, at flere penge kan blive i din lomme sammenlignet med andre filmtyper.

Er du i tvivl om, hvorvidt en animeret film er relevant for din virksomhed? Så læs med her, hvor vi fortæller alt, du bør vide om animationsfilm.

Hvilke typer explainer video findes der, og hvad kendetegner dem?

I denne artikel vil du blive klogere på filmtyperne:

Overvejelser ved valg af animationsstil:

Skal det være doodles, 2D, 3D eller Motion Graphics?

Når du skal vælge mellem doodles, 2D animation, 3D animation eller motion graphics, er der flere kriterier, du bør overveje. Først og fremmest skal du tage hensyn til dit budskab og din målgruppe.

Doodles er ideelle, hvis du vil formidle komplekse emner på en enkel og engagerende måde, ofte med en håndtegnet, legende stil, der appellerer bredt.

2D animation giver dig mulighed for at skabe levende og dynamiske figurer og scener, som kan fortælle historier på en mere traditionel, men stadig kreativ måde. Det er velegnet til alt fra forklarende videoer til branding.

3D animation tilbyder en højere grad af realisme og dybde, hvilket gør det perfekt til produkter, der skal vises fra flere vinkler, eller til at skabe immersive oplevelser. Det kræver dog ofte mere tid og budget at producere.

Motion graphics er det bedste valg, hvis du ønsker at kombinere grafik, tekst og bevægelse for at levere klare og visuelt tiltalende budskaber. De er særligt effektive til korte, præcise meddelelser som reklamer og præsentationer.

Ved at overveje din tidsramme, budget, og hvilket følelsesmæssigt eller informativt indtryk du vil skabe, kan du træffe det bedste valg for din animationsstil.

Basic doodle

En basic doodle-film er karakteriseret ved simple streger i sort/hvid. Med en basic doodle får du et simpelt udtryk, og denne type animationsfilm er derfor beregnet til at fortælle din historie kort og præcist uden alt for mange farver og virkemidler, som kan fjerne fokus fra dit budskab. Basic doodle-film er velegnede til at forklare mange forskellige budskaber eller problemstillinger. For eksempel bruger kommuner eller virksomheder ofte doodles som e-learning- og/eller instruktionsfilm, da filmtypen egner sig godt til at forklare, hvordan et komplekst system eller produkt virker.

 

Se, hvordan Bureau Veritas bruger doodle-film til at forklare, hvordan deres sikkerhedssystem beskytter mod hackerangreb:

Colour doodle 

Colour doodle indeholder farver, hvilket giver dig mulighed for at tilføje ekstra virkemidler og dynamik i billedet. Farverne kan også henlede seerens opmærksomhed til et specifikt punkt på scenen, hvilket kan være en fordel, hvis nogle elementer skal fremhæves eller understrege en vigtig pointe. Colour doodles er generelt gode som produktfilm – specielt til produkter eller services, som udefra kan virke kedelige, komplekse eller som ikke er egnede til en realtidsfilm. Med sådanne produkter er det vigtigt at vise modtageren, hvor effektivt produktet er, og hvordan det anvendes, frem for hvordan selve produktet ser ud, og det er lige præcis hvad doodle- og animationsfilm er rigtig gode til at demonstrere.

Se hvordan Geodatastyrelsen fortæller om deres datasystem til ejendomshavere:

Læs også vores gratis e-bog om brug af animation i B2B-marketing

e-bog om animationsfilm

2D animation

2D har en mere livagtig stil end en doodle film. 2D animationer bliver også kaldet whiteboard animation eller explainer. En explainer video og 2D animation er to sider af samme sag – nemlig en film som tager din kunde i hånden og forklarer dit produkt, koncept eller ide kort og præcist. Derfor egner en explainer video eller 2D animation sig godt til produktpræsentationer eller konceptformidling.

Ved konceptformidling opbygges en fortælling omkring et produkt, en service eller en mærkesag, som kan være med til at løse en problemstilling i samfundet, på arbejdspladsen, i hverdagssituationer eller noget helt fjerde. Med 2D får du en flot grafik med dybde, som præsenterer dit budskab på en kreativ og letforståelig måde samtidig med, at du får et meget professionelt udtryk.

Se hvordan Organdonation – ja tak! bruger 2D animation til at forklare et følsomt og komplekst emne:

3D animation

Tættere på virkeligheden kommer man ikke i animationsverdenen. 3D animation fungerer rigtig godt, når der er detaljer eller elementer, som man ikke kan vise i en traditionel film eller anden type animationsfilm.

Med 3D-video bliver billedet flerdimensionelt, og du får alle skjulte hjørner og detaljer med, hvilket giver dig mulighed for at vise og forklare hvordan meget komplicerede produkter fungerer og anvendes. Har du f.eks. behov for at forklare, hvordan en maskine fungerer, eller hvordan et fremtidigt byggeri skal se ud, er det lettere for modtageren at se en 3D-video fremfor en skriftlig forklaring eller en doodle-film, fordi 3D-animation er så tæt på virkelighedens verden.

Se hvordan InVentilate præsenterer deres bæredygtige ventilation:

Motion graphics og Infographic videoer

Motion graphics eller infographic videoer bruges ofte til at fremstille data, viden eller undersøgelsesresultater på en let spiselig måde. De to filmtyper bliver ofte forvekslet med hinanden, da mange tror det er samme type film. De indeholder også mange af de samme virkemidler og kvaliteter.

Fælles for dem begge er, at de er sammensat af enkle og visuelle elementer (infographic), som trækker pointerne ud af dine data, og dermed gør dem lettere at forstå og gennemskue. Kedelige og uoverskuelige tal og data bliver ved hjælp af animerede elementer  omdannet til nøgleelementer i din film, som fanger og fastholder dit publikum.

Den helt store forskel er, at motion graphics er animeret grafik med bevægelse og dermed kan blive en film i sig selv, hvor infographic er stillestående elementer, der kan bruges som elementer i doodles, animationsfilm og lignende, men kan også sagtens kombineres i en ”almindelig” film.

Se eksempel på motion graphics her:

 

Se også, hvordan bestyrelsesnetværket Asnet forenkler deres budskab med infographic:

Film, som afspejler virksomhedens DNA

Uanset, hvilken animationsfilm du vælger at få lavet, er det altid muligt at tilpasse farver, stil og udtryk efter organisationens eller virksomhedens brandidentitet. Samtidig har du også mulighed for at vælge mellem forskellige stemmer til speaks og genre i den eventuelle underlægningsmusik, så du kan få det helt rigtige finish til filmen.

Når du vælger at få lavet en animationsfilm hos SIGNA, tager vi altid udgangspunkt i historien og det budskab, som du ønsker at få formidlet. Med afsæt i dine ønsker hjælper vores videojournalister dig med at finde den rigtige type film til lige præcis dit formål. Somme tider viser det sig nemlig, at det er en helt anden type animationsfilm, som vil være det bedste og mest nyttige valg i forhold til, hvad man oprindeligt tænkte.

Læs artiklen om, at animation går det kedelige sjovt

Hvad siger vores kunder?

Hvis du hellere vil høre, hvad nogle af vores kunder siger, er det din heldige dag i dag! Jeg har nemlig snakket med to af vores gladeste kunder, som har fået lavet explainer videoer her hos SIGNAfilm.

Silkeborg Forsyning fik en pixibog i stedet for en telefonstorm

Den ene kunde er Silkeborg Forsyning, som fik lavet denne film, da alle i Silkeborg skulle have nye skraldespande. Normalt medfører en sådan ændring en telefonstorm fra frustrerede borgere. Derfor sad de klar til at forklare det nye system, men det var slet ikke nødvendigt, for telefonopkaldene var minimale omkring selve udrulningen og det nye system.

Her er, hvad Susanne Pedersen fra Silkeborg Forsyning sagde om samarbejdet:

Hvilken udfordring stod I med, som I tænkte, at film kunne løse?
”Vi skulle have nogle til at forstå et budskab, som var kompliceret at forklare på skrift. Explainer videoen som blev lavet som en doodle film gjorde, at det blev letforståeligt. Det blev faktisk så fint, at vi fik jer til at lave filmen som en lille pixibog, fordi den forklarede tingene så nemt.”

Hvorfor faldt valget på lige netop en explainer video?
”Enkeltheden i det. Det gør noget kompliceret enkelt at forstå.”

Hvad var effekten af filmen?
Man kan sige, at effekten var, at der ikke var en reaktion. Budskabet blev modtaget og ingen havde problemer med at forstå det. Vi oplevede endda, at vores film pludselig kørte i butikker, fordi den så simpelt forklarede den nye affaldssortering. Det fik jo også budskabet ud på en helt anden måde, at de også valgte at bruge den. Så kunne folk se filmen flere forskellige steder.”

Hvordan har du oplevet tidsforbruget i forhold til at få lavet en film?
”Jamen, det er jo minimalt. Jeg har siddet med lignende projekter tidligere og tidsforbruget er simpelthen minimalt hos jer. Det kan nærmest ikke gøres mindre. Der hvor udfordringen nogle gange kan være, når jeg som tovholder skal blive enig med nogle andre om, at vi skal have lavet en film, er at få fortalt dem, hvordan jeres proces er. De andre sidder måske og tænker arbejdsgrupper, plenumbeslutninger, flere deltagende, osv, men sådan er det ikke sammen med jer. Vi skal bare beslutte os for at få lavet en film og give idéen videre. Så det er måske 2-3 timer, som 2-3 mand tilsammen bruger på det.”

Er animerede film den rette filmtype for dig?

Er animerede film den rette filmtype for dig?

Animationsfilm kan være løsningen, når du vil forklare det komplekse på en enkel og visuelt stærk måde. Når vinteren gør live optagelser sværere, stiger efterspørgslen på animationsfilm. Animation giver fleksibilitet, kreativ frihed og en effektiv måde at kommunikere på – uanset årstid.
Læs hvordan animerede film skaber engagement og hjælper dig med at kommunikere klart til din målgruppe.

read more
Slip for GDPR bekymringer med animeret film

Slip for GDPR bekymringer med animeret film

Animeret film er den enkle løsning, når du vil kommunikere uden GDPR-bekymringer. Med grafik og storytelling kan du forklare selv komplekse emner, uden at skulle håndtere persondata – og stadig opnå maksimal gennemslagskraft.

read more