Film skaber værdi
Har du spørgsmål om hvilken værdi film skaber og hvordan, kan du læse mere her.
Generelt
Hvorfor kan det betale sig for mig at få lavet film?
Det korte svar er “fordi film giver størst effekt”. Vil du ikke hellere se en instruktionsfilm end læse den lange manual? Det vil dine kunder, nye ansatte og alle andre også.
Du kan jo spørge dig selv, hvor mange nye køb eller købere der skal til for at f.eks. en profilfilm til 16.500 kr er tjent ind. Eller hvor mange medarbejdertimer kan du spare på en instruktionsfilm, som sparer kundeservice for en del opkald hver dag omkring den samme ene ting?
Vil du have flere gode argumenter, kan du læse mere om, hvorfor vores kunder synes, at det kan betale sig for dem at samarbejde med os.
Hvordan får jeg mest muligt ud af min film?
En film kan gøre underværker, men hvis ikke den bliver set af nogen, sker der ikke ret meget. Derfor er det vigtigt, at du får delt filmen med din målgruppe, så den kan få sin fulde effekt.
Du får mest muligt ud af din film, hvis du bruger den aktivt på tværs af dine forskellige relevante kanaler. F.eks. kan du bruge den på din hjemmeside til at skabe dynamik og blikfang, fortælle din gode historie og fastholde folk på dine sider. På dine sociale medier får du ofte større engagement med video. Og gennem annoncering kan du nå ud til din målgruppe, allerede inden de kender dig.