Vælg en side

Det er de færreste, der er vant til at blive interviewet eller skulle performe foran et kamera. Det er i hvert fald, hvad vi oplever med mange af vores kunder, når de skal medvirke i en film. Derfor kan det for mange også være en udfordring at stå foran et kamera – og en endnu større udfordring at få gennemslagskraft foran et kamera.

I bund og grund handler det “bare” om at slappe af og være sig selv. Nemt, ikke? Ikke helt. Er du ikke vant til at stå foran kameraet eller blive interviewet, er det måske ikke så nemt som det lyder. Derfor har vi samlet en række konkrete tips fra retoriker, Lene Kleinschmidt, fra Instituttet for Medietræning og Dansk Scenekunst Skole. Lene Kleinschmidt er en af landets bedste medietrænere og har hjulpet skuespillere, studieværter, politikere, erhvervsfolk og mange andre med at få gennemslagskraft foran et kamera eller på en scene. Få hendes bedste tips til at stå foran et kamera her.

 

Brug hænderne

Dine hænder kan give dynamik til dit sprog og dit kropssprog, og det giver et mere naturligt og levende udtryk. Se hvorfor og hvordan du skal bruge hænderne i videoen.

 

Grounding – Stå ordentligt på dine fødder

Udtrykket “grounding” bruges meget, når man snakker om kropssprog. Se hvorfor grounding er utroligt vigtigt, når du skal stå foran et kamera i videoen.

 

Husk at ånde ud

Husk at trække vejret! Hvis du ikke har luft, virker du nervøs og det påvirker din tale. Se i videoen, hvad din ind- og udånding gør for dig, når du skal lave et video interview og stå foran et kamera.

 

Et godt interview og en god performance skaber troværdighed

Vi ved godt, at du nok ikke er skuespiller. Og gudskelov for det! Når du skal interviewes og stå foran et kamera, handler det nemlig ikke om godt skuespil. Det handler om at være naturlig og troværdig. Kan du virke professionel på en naturlig måde, skaber det langt mere autenticitet og troværdighed hos seerne, end skuespil gør. Selvfølgelig hjælper det altid at virke selvsikker og afslappet, så folk kan mærke, at du ved, hvad du snakker om. Derfor er Lenes tips netop brugbare og værd at huske på, hvis du vil have gennemslagskraft foran et kamera.

En anden ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv, er at forberede, hvad du vil sige. Overvej dine ord, så dit budskab bliver skarpt og præcist. Men undgå at binde dig til en nedskrevet tale, for så risikerer du bare at blive nervøs for at glemme et ord.

For at vende tilbage til, hvad jeg skrev i starten, så handler det i bund og grund mest om at slappe af og være dig selv. Sådan får du gennemslagskraft foran et kamera og skaber troværdighed hos dine seere.

Michelle Hemmingsen

Content marketing manager

Mail: michelle@signafilm.dk

Telefon: +45 29 73 46 77