Vælg en side
Micro moments er efterhånden et begreb med flere år på bagen. Ikke desto mindre er det ikke blevet mindre vigtigt, tværtimod. Den digitale udvikling gør, at vi bruger vores digitale enheder langt mere end tidligere, og at finde information i de såkaldte micro moments ved hjælp af den digitale verden, er blevet en integreret del af vores hverdag.

Vi belyser her, hvordan du som virksomhed kan drage fordel, af de micro moments der opstår hos forbrugeren, og det at bruge video som et led i din markedsføring – fordi video er et genialt trækplaster for kunder.

Så hvad er det nu lige micro moments er?

Micro moments er de øjeblikke der opstår, når du som forbruger får et øjeblikkeligt behov. Et behov for informationssøgning omkring produkter, steder, anmeldelser, viden eller kontaktsøgninger.

Research viser, at disse behov i gennemsnit opstår 150 gange om dagen hos os, der er digitalt aktive. Hvis vi tænker os om, så vil de fleste af os nok også kende til det at gribe til det store internet for at finde information til at dække vores pludselige behov.

Hvordan imødekommer jeg fænomenet?

”Men det er da guld værd for min virksomhed, at adfærdsmønstret udvikler sig sådan, så længe jeg bare er tilstede digitalt.”

Måske er det din første indskydelse omkring tendensen, og ja, det kan det være. Men faktisk er det også en betydelig hurdle for mange virksomheder, fordi dine konkurrenter er ligeså tilstedeværende som du er. Det betyder altså, at konkurrencen pludselig er større end nogensinde før.

Så hvordan skiller man fårene fra bukkene som forbruger?

Vi må huske på, at hver gang forbrugeren tjekker sin smartphone, er det fordi vedkommende har en intention. Hvis vi som virksomhed kan være tilstede i det øjeblik, med den rette løsning til at dække forbrugerens behov, ja så er vi godt på vej til at blive husket af forbrugeren.

Hvordan skaber jeg så succesfuld markedsføring i forhold til micro moments?

Hvordan finder jeg ud af, hvad der er de rigtige midler i forhold til min målgruppe? Det er nok det spørgsmål du sidder tilbage med nu. Først og fremmest er det vigtigt, at du anerkender den ændring i købsprocessen som den digitale udvikling medfører: Micro moments vil præge købsprocessen nu og i fremtiden. Og med den information kan du begynde at arbejde ud fra et mere digitalt mind-set i din markedsføring. Det kræver måske en ændring i ressourcer i forhold til dine digitale touchpoints. Så hvor skal du fokusere og hvad kan du slippe?

1. Hvor fanger du dine kunder bedst?

Du bør erkende, at den digitale jungle er blevet for stor til, at du kan være tilstede alle steder på én gang. I stedet skal du identificere de vigtigste områder at fokusere på, i forhold til at skabe relevante leads fra dine kunders micro moments. Hvilke områder, der er rigtige for dig at fokusere på, hjælper vi dig gerne med at finde ud af i en online strategi.

2. Track dine resultater og forny dig selv

Måling af kundens rejse er alfa omega for, at du konstant kan være tilstede de rigtige steder i forhold til kundens behov. Bliv ved med at tracke kundens digitale rejse og flyt dine ressourcer andetsteds hen, når du kan se mærkbare ændringer i kundens aktiviteter. Kan du formå at være tilstede på tværs af digitale kanaler, så har du størst chance for at opnå størst udbytte af din indsats, og at kunden vil se eller genkende dig, når micro momentet opstår.

3. Kundens behov – ikke dit

Kend dine kunders behov. Sæt dig ind i, i hvilke situationer din kunde har brug for dig fremfor konkurrenten. Hvor mener du, at du realistisk set kan du tilbyde den bedste løsning?

Det gælder om at kende kundens behov på forhånd, for på den måde kan du sikre dig, at du er tilstede når der opstår et impulsivt søge-behov hos kunden. Hvis du endda kan tilsidesætte dit (måske) eget behov for at være tilstede overalt, så er du garanteret at spare annoncekroner, fordi du ikke spilder dem på irrelevante leads.

4. Content matters

At være tilstede er ikke nok. Du må også være i stand til at skabe relevant indhold for din kunde. Hvad nytter et lead, hvis ikke du formår at inspirere din kunde til at vælge lige netop dit produkt?

Content har mange afskygninger og det kan være svært at gøre sig klog på, hvad der virker.
En indholdstype med en bevist effekt er videomarkedsføring. En indholdstype som endnu bliver mere udbredt, og det er der flere grunde til.

Det som videomarkedsføring i særdeleshed kan, er at afklare overfor kunden, hvad du tilbyder på et nanosekund, uden at kunden skal forholde sig til andet end at se din video. Dermed gør du dit produkt let og tilgængeligt for den travle forbruger og placerer dig højt i vedkommendes micro moment.

Den travle og hyppige informationssøgning imødekommer du ved at præsentere en visuel og memorabel løsning for forbrugeren, så du kan positionere dig i forbrugerens tanker allerede fra første øjekast. Så der er altså stort potentiale i micro moments, hvis vi som virksomheder kan formå at være tilstede i de rigtige øjeblikke og med de rigtige indholdstyper og indhold.

Summa summarum, så er ressourcefordeling og budgettering til relevante digitale touchpoints nøglen til guldet.

Overvej nøje, hvordan rejsen for din kunde ser ud og identificér mulige micro moments set fra kundens perspektiv. På den måde kan du komme foran konkurrenten, fordi du tænker på kunden behov og hjælper dem på vej, når de begår sig ud på rejsen i den moderne informationssøgningsproces.

Når du har gjort det, er det tid til at overveje hvilken type af indhold, som fanger kundens opmærksomhed. Hvad enten du kommer frem til tekstuelle løsninger, videomarkedsføring eller noget helt tredje, skal du huske, at kunden er centrum for din succes. Du bør altså møde kunden først på deres rejse, ved at være tilstede på tværs af de relevante medier.

Mathilde Strange Pedersen

Content marketing specialist