Vælg en side

Mens regnen plasker på vinduerne, og vinden rusker i en hast, der gør det svært at holde på kasketten, vælter det ind med ordrer på doodle- og 2D-animationsfilm i SIGNAfilm. I mere end tre år har SIGNAfilm tilbudt tegnede og animerede film til kunderne. Og selvom udviklingen er svær at spå om i vores hastigt voksende virksomhed, afslører salgstallene for tredje år i træk, at doodle- og 2D-animationsfilm topper i vinterhalvåret. Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken.

”Vi kan se, at lige så snart bladene falder af træerne, og havemøblerne skubbes ind i redskabsskuret, stiger vores salg af doodles og 2D-animationsfilm med 20 procent. Det er klart den filmtype, som vi sælger mest af i vinterhalvåret,” siger CEO i SIGNAfilm, Jan Tanderup Petersen.

Om det har noget med klimaet at gøre, kan man kun gisne om. I hvert fald har det ikke været det springende punkt for Jørgen Skrubbeltrang, der er chefkonsulent i Geodatastyrelsen, som i slutningen af 2018 fik leveret tre farvelagte animationsfilm – de såkaldte doodles.

Vejret har ikke været udslagsgivende i valget af filmtype. I vores tilfælde var det bare oplagt at lave en doodle, fordi vi vil formidle data i et lettere, tilgængeligt og forståeligt sprog om noget så komplekst som den danske matrikel, forklarer Jørgen Skrubbeltrang, der har været Geodatastyrelsens tovholder på filmprojektet.

Har du helt styr på, hvad en matrikel er? Geodatastyrelsen præsenterede i slutningen af 2018 den tegnede film ”Hvad er Matriklen?”. Filmen er den første af i alt tre doodles lavet af SIGNAfilm for styrelsen.

Læs mere om, hvad en animationsfilm kan samt fordele ved at vælge de tegnede film her.

I øjenhøjde med målgruppen

I alt fire film har vi i SIGNAfilm produceret for Geodatastyrelsen i fjerde kvartal af 2018. En af dem var en traditionel film med ægte mennesker om styrelsens værdier. De resterende tre blev til doodle film, der alle sammen handler om matrikler.

Der er et lettere sprog i en tegnet film, end hvis vi havde stillet et kamera op på en parcelhusgrund i Risskov, der handler om matrikelkort. En doodle film giver os mulighed for at møde vores målgruppe i øjenhøjde og samtidig få tegnet og fortalt den historiske baggrund for matriklen, fortæller chefkonsulenten og tilføjer:

Jeg tror, at vi ser en tendens, hvor content skal være lettilgængeligt og forståeligt, og med

doodles kombinerer man tegning med tekst. På den måde kan vi give informationer på billedsiden og i speaket. Det er en fordel.”

Positiv respons

I forvejen kan man finde en masse information om skel, opmåling og matrikelkort på Geodatastyrelsens hjemmeside og sociale medier. Men med animationsfilm prøver styrelsen sig for første gang af med en blødere og lettere kommunikationsform for at ramme almindelige parcelhusejere.

Vi vil gerne lave en større indsats med at formidle data, som rammer bredere. Og i den forbindelse egner en doodle sig bedre end almindelige videoproduktioner. Det er et supplement til vores eksisterende content. Et mere tilgængeligt og forståeligt et af slagsen,” siger han.

Og filmene er også blevet taget godt imod, selvom styrelsen endnu ikke har evalueret på indsatsen. Dog har der været en enkelt hændelse, hvor matrikeleksperter og landinspektører udtrykte sig negativt om Geodatastyrelsens animationsfilm. Men det er – ifølge Jørgen Skrubbeltrang – ikke noget problem.

”Vi havde grundlæggende en opfattelse af, at vi skulle lave noget, som holdt sig til hovedbudskaberne. At de, der har en dyb viden om matrikler i Danmark, har opfattet noget af det som unuanceret og upræcist og måske er blevet lidt provokeret af det, er helt OK. Det har vi det fint med, for filmene handler om at formidle et budskab til Hr. Og Fru. Jensen, som ejer et parcelhus. Og altså ikke eksperterne,” fortæller han.

Flotte scener og miljøer

Hvorvidt det kan komme på tale at lave en optagelse i de kolde vintermånederne vil Jørgen Skrubbeltrang ikke afvise. Han påpeger, at det hele drejer sig om indholdet af historien og ikke årstiden.

”Vi fik en rigtig god rådgivning fra SIGNAfilm om valg af animation. Det er jo også en af grundene til, at tre af filmene blev til doodles. Havde behovet og historien været anderledes, så kan jeg ikke udelukke, at vi havde lagt en ordre på reelle film med optagelse om vinteren, forklarer chefkonsulenten.

Og vinterhalvåret giver da også mulighed for rigtig flotte billeder. Tidligere har vi i SIGNAfilm publiceret en fantastisk droneoptagelse fra Horsens Havn på vores Facebook- og LinkedInsider. Her viser vores videojournalist Kasper Christiansen, hvordan man fanger nogle klare, sprøde og vinterlige optagelser med drone.

Vinter hits: Flere og flere vælger animationsfilm i de kolde måneder 1

“Er du i tvivl om, hvilken type film, der passer bedst til din historie, så kontakt os i SIGNAfilm, så rådgiver vi dig til den bedste løsning uanset vejret.”

Jeppe Kristensen
Journalistisk projektkoordinator
Mail: jeppe@signafilm.dk